Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Fra badedragt til rumdragt.
Lørdag aften spiller Liverpool Champions League-finale mod Real Madrid i Paris.
For tre år siden var 'The Reds' også i finalen i den ultimative klubturnering, men her stjal en baneløber meget af rampelyset fra Jürgen Klopp & co.
Det var den russiske kvinde Kinsey Wolanski – siden kendt som 'kvinden i badedragten' – der pludselig løb rundt mellem Christian Eriksen, Virgil van Dijk, Mohamed Salah og de andre finalister fra Tottenham og Liverpool.
25-årige Kinsey Wolanski var iført en badedragt, der reklamerede for hendes daværende kærestes pornohjemmeside.
Og selvom det kostede hende en nat i brummen, viste baneløber-beslutningen sig at være indbringende for Wolanski, der på et døgn fik over 2,8 millioner nye følgere på Instagram.
Hun påstod efterfølgende, at flere Liverpool-stjerner har sendt hende private beskeder. Dog har hun endnu ikke sat navn på.
Kinsey Wolanski har også brugt berømmelsen på at oprette sit eget tøjmærke – Kinsey Fit.
Og så har hun også indstillet sigtekornet på et nyt eventyr. Hun vil nemlig en tur ud i rummet.
»Jeg kan ikke tro, at jeg siger dette – men jeg har officielt booket billet til en tur til det ydre rum,« fortæller hun på sin Instagram-profil.
Hun forklarer, at hun har købt en billet ved et World View Space, der arrangerer 'rumturisme'
»Jeg kan ikke vente med at gøre dette,« understreger verdens mest berømte baneløber.