»Vi kender hinanden ret godt nu. Min kone og hans kæreste kommer også rigtig godt ud af det sammen. Vi går nogle gange ud sammen alle fire.«

Sådan lyder det fra Manchester City-stjernen Manuel Akanji om forholdet til holdkammeraten og vennen Erling Haaland til norske TV 2

Samtidigt kom Akanji til at afsløre, at Haaland har en kæreste, som med al sandsynlighed er 19-årige Isabel Haugseng Johansen, der er fra Haalands hjemstad, Bryne.

Parret har nemlig poseret på adskillige billeder sammen på stjerneangriberens Instagram, og de to fik også taget billeder sammen efter Manchester Citys Champions League-triumf.

Erling Haaland sammen med Isabel Haugseng Johansen efter Champions League-triumfen.
Erling Haaland sammen med Isabel Haugseng Johansen efter Champions League-triumfen. Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Haaland har dog ikke løftet sløret for forholdet, men nu lader det altså til, at holdkammeraten Akanji har gjort det for ham.

De to spillede sammen i Dortmund og er blevet genforenet i Manchester City.

»Vi bruger meget tid sammen i omklædningsrummet og på flyene. Han er virkelig en flink fyr,« siger Akanji om Haaland til norsk TV 2.

Manuel Akanji danner selv par sammen med 28-årige Melanie Windler. De er gift og har dannet par  siden 2019.