Lee Carsley og de andre holdkammerater blev overraskede, da Thomas Gravesen dukkede op på skærmen.
»Han kommer ud i sit Everton-jakkesæt og -slips. Han skiftede ikke engang jakkesæt. Han havde Everton-slipset og -jakkesættet på,« erindrer fodboldspilleren med et grin.
Året er 2005. Det er januar, og Thomas Gravesen er i gang med at fuldføre et af karrierens største øjeblikke: Skiftet til Real Madrid.
Tilbage i England sidder de hidtidige holdkammerater i Everton på det daværende træningsanlæg i Bellefield og følger med på tv, hvor præsentationen bliver sendt. Det så sådan ud:
Her kan de altså se Thomas Gravensen gennemføre seancen med blandt andre Real Madrid-præsident Florentino Perez - iført et Everton-jakkesæt. Midt i den spanske hovedstad, dybt inde på det legendarisk stadion Bernabeu.
»Jeg talte med ham om det, og han sagde: 'Jeg måtte repræsentere klubben',« siger Lee Carsley The Athletic-podcasten 'Gwlad Tidings'.
Den ligeledes skaldede midtbanemakker i Everton fortæller videre, at han allerede blev informeret om det store Real Madrid på forhånd.
»Aftenen inden - vi boede i samme lejlighedskompleks i Liverpool - sagde han: 'Carls, jeg bliver nødt til at komme ned og tale med dig'. Så han kom ned og sagde: 'Jeg skal tage en stor beslutning. Jeg skal enten til AC Milan eller Real Madrid. Hvad ville du gøre?'« siger Lee Carsley:
»Men det siger jeg bare for at vise, at det ikke kun var Real Madrid, der var interesseret i ham. Topklubber i hele verden var interesserede i ham på det tidspunkt. Så internt var vi ikke overraskede. Nej, overhovedet ikke,« lyder det.
Og Thomas Gravesen valgte altså den spanske traditionsklub.
I årene op til skiftet i 2005 udgjorde han sammen med Lee Carsley en velspillende duo i Everton, hvilket mange klubber havde fået øjnene op for.
Og den to år ældre irer sætter den dag i dag stor pris på Thomas Gravesens fodboldkvaliteter og regner danskeren for en af de bedste, han har spillet sammen med.
Derfor var skiftet til Real Madrid helt på sin plads.
»Han fortjente det. Han var en stor spiller, og jeg har spillet med nogle virkeligt, virkeligt gode spillere. Thomas var så undervurderet, men var så værdsat at de spillere, han spillede sammen med,« siger Lee Carsley.
Thomas Gravesen var i Real Madrid fra januar 2005 til sommeren 2006, hvor træner Fabio Capello gav udtryk for, at han ikke længere ville bruge den skaldede dansker. I stedet skiftede han kort efter til skotske Celtic. I dag er Thomas Gravesen 44 år. Han stoppede karrieren i 2008 og ses i dag som fodboldekspert hos Discovery.
Hør Lee Carsley fortælle sin anekdote her: