Rasmus Højlund har siden EM sluttede nået at holde ferie, deltage i Manchester Uniteds træningslejr, score et mål mod Arsenal i en træningskamp og efterfølgende blive skadet. 

Men fodbold og ferie er ikke det eneste landsholdsstjernen har brugt tiden på, afslører en video på det sociale medie X

Videoen viser Højlund, der får akne-behandling, som angriberen døjer med, hvor der også bliver vist 'før' og 'efter' billeder for behandlingen. 

Højlund sætter selv ord på, at han især har døjet med akne de sidste to somre. Se videoen herunder.   

Den 21-årige angriber er langt fra den eneste unge dansker, der døjer med akne. 

Tal fra sundhedsdatastyrelsen viser, at mere end 23.000 danske unge fik udskrevet stærk aknemedicin. Et tal, der næsten er blevet fordoblet siden 2012. 

Rasmus Højlund har på trods af hjælp med sin akne fået en rigtig dårlig start på den nye Premier League-sæson, og den er ikke engang begyndt. 

Han måtte nemlig udgå med en baglårskade efter at have scoret Arsenal, hvor det ventes, at der går fire eller fem uger, før han er kampklar til den nye Premier League-sæson, der allerede starter fredag. 

I sidste sæson blev det til 16 mål i alle turneringer for Manchester United i en sæson, Rasmus Højlund også indledte med at være skadet.