Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

'AC' var et giftigt emne denne tirsdag til landsholdsudtagelse.

Den danske Chelsea-forsvarer Andreas Christensen har haft en problematisk afslutning på sin 10-årige periode i London-klubben og fornylig gik træner Thomas Tuchel ud med en meget opsigtsvækkende melding om, at den danske stjerne selv havde meldt fra til at spille pokalfinale.

»Han havde sine grunde, og de forbliver private og fortrolige. Men det var ikke første gang, som I kan se, over de seneste par uger har vi haft den samme situation,« sagde tyskeren, der må se 'AC' flyve fra Chelsea-reden inmden længe.

Kasper Hjulmand ville ikke tale om 'AC' på den præmis, som hans træner-kollega havde lanceret.

»Ej. Det skal du ikke snakke med mig om. Det står jeg ikke og taler om,« siger han og bekræfter, at han har talt med Christensen.

Er du nervøs for, at det kan ske, at han melder fra til en landskamp?

»Nej,  næh, og jeg ved heller ikke, om det er rigtigt, han meldte fra, så lad os lige passe på med at antage nogle ting, som måske ikke er rigtige.«

Hjulmand gav allerede sit syn på 'AC'situationen under selve udtagelsen af spillerne.

»At AC har været ude i et stykke tid, tager jeg ikke som et stort advarselstegn. Jeg ved, at han nok skal lande godt og få masser af spilletid. Han er en fantastisk spiller. Jeg er ikke bekymret for ham frem mod VM.«

Landstræneren har tidligere luftet sine høje tanker om 'AC', og han har været en stor del af Danmarks succes ved EM og i kvalifikationen i efteråret.

Den danske verdensklasse-forsvarer har kontraktudløb om et øjeblik, og det ventes, at han bliver præsenteret som ny Barcelona-spiller i løbet af sommeren.

 

Andre læser også