Brian Laudrup har i de seneste dage været meget i vælten på grund af afbrudt samarbejde med først TV 2 og siden Politiken.

Landsholdslegenden har medvirket i et reklamefremstød for Dubai, der ligger tæt på VM-nationen Qatar, som bliver kritiseret for deres manglende fokus på menneskerettigheder, og det har fået TV 2 til at droppe ham som ekspertkommentator, mens Politiken droppede en podcast med Brian Laudrup.

Kasper Hjulmand er overbevist om, at Brian Laudrup – og for den sags skyld også David Beckham, der også har tjent kassen på promovering af VM – kendte til konsekvenserne af reklamen for Dubai.

»Det bestemmer de selv. Man må også forstå og leve med de konsekvenser, det så måtte have. Og forstå, hvad der er med det, og det ville også undre mig meget, hvis ikke Brian havde set det, og at det var sådan,« siger Kasper Hjulmand og tilføjer:

Brian Laudrup.
Brian Laudrup. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Så det er helt deres eget valg, og de konsekvenser der så måtte være ved det, dem tror jeg, de er helt klar over.«

Kasper Hjulmand er sikker på, at TV 2 og Politiken nok skal finde erstatning for Brian Laudrup.

»De finder sikkert en anden, så den diskussion blander jeg mig uden om.«

Brian Laudrup har ikke reageret offentligt, siden det i weekenden kom frem, at TV 2 og Politiken dropper ham.