Var Morten Hjulmand ikke kendt i hele Danmark før EM – så var han det efter.
Med krigerisk mentalitet, en vanvidskasse mod England og flere store EM-præstationer bragede han ind i danskernes bevidsthed og det er næppe for meget at skrive, at Hjulmand var det helt store lyspunkt i en noget mat dansk EM-slutrunde.
På en juni-dag i Tyskland blev Morten Hjulmand kendt i hele Danmark, og dét var til at mærke for hovedpersonen selv, da han vendte hjem til København efter EM.
»Jeg har godt kunnet mærke det, efter jeg kom hjem fra slutrunden. Jeg var ikke i Danmark særlig længe, men der var flere, der vidste, hvem jeg var, og de havde fået et andet syn på mig. Så jeg skyndte mig at rejse til udlandet,« siger han med et grin og forklarer, hvad der egentlig gemmer sig bag:
»Nej, det er faktisk ikke noget, jeg hviler så meget i. Jeg kan godt lide at være privat sammen med min familie, men det er jo en del af det liv, vi har. Når man præsterer, kommer der flere øjne på en, og det er jo en del af livet som fodboldspiller.«
»Det kommer på baggrund af en masse god omtale og gode præstationer, så jeg er selvfølgelig glad for, at folk lidt har fået øjnene mere op for mig.«
Som anfører og stor profil for Sporting i fodboldgale Lissabon er det dog ikke helt nyt, at folk stopper den blonde dansker for at sige hej, få et billede eller en snak.
»Jeg møder folk med et smil og hilser så høfligt som muligt. Det vil jeg altid gøre. Men jeg hviler ikke så meget i, at folk kigger og på den måde gerne vil i kontakt. Jeg kan godt lide at være inde i mig selv og i min egen verden.«
»Det er ikke så nemt i Lissabon. Men man skal jo også leve, og jeg skal ind til byen og have noget mad. Så jeg går de steder, jeg vil. Men det er jo stadig positivt, når folk gør det. De vil sige hej og snakke med en, og det tager jeg mig altid tid til at gøre. Det er jo fans, og det er vigtigt for både landsholdet og for Sporting,« siger Hjulmand med et smil, da han tirsdag møder pressen i landsholdslejren.
Hans store gennembrud på landsholdet blev sommerens EM-slutrunde, men selv om han personligt tog store skridt op i hierarkiet og i danskernes anseelse, så er det noget andet, der fylder for midtbanekrigeren, som måtte se ottendedelsfinalen mod Tyskland fra tribunen.
»Fodbold er en holdsport, og vi er alle egoer – det tror jeg også, I ved – men jeg prøver at pakke det væk så meget som muligt. Vi skal præstere som hold og vinde fodboldkampe, og trofæer er vigtige for mig.«
»Så det fyldte, at vi ikke røg videre, og det irriterede mig nok allermest, at jeg ikke kunne være med til at bidrage og have indflydelse,« siger han og tilføjer:
»Der var nogle ting mod Tyskland, der ikke gik vores vej, og som vi ikke rigtig var herrer over, men præstationen var rigtig god i forhold til, hvad jeg så udefra. Så jeg var meget, meget ærgerlig, ked af det og frustreret efter kampen, for jeg følte, der var mere i holdet.«
Næste opgave for Hjulmand på landsholdet bliver Nations League-kampene mod Serbien og Schweiz i denne uge.