FC Portos højreback Nanu blev slået bevidstløs og lå til behandling i mere end 10 minutter efter en skrækkelig kollision.
Det skete i 0-0 opgøret mod Belenenses, hvor den 26-årige forsvarsspiller ramte hårdt ind i modstanderens målmand i luften og landede på hovedet, skriver Goal.com.
En ambulance blev straks kaldt på banen og flere spillere var tydelig berørt af situationen, hvor flere græd og bad bønner for, at Nanu ville komme sig.
Den 26-årige har fået en traumatisk hjerneskade efter sammenstødet og er nu indlagt på hospitalet.
Den tidligere forsvarsgeneral i Real Madrid Pepe græd på banen efter den voldsomme oplevelse, men han fortalte journalister efter kampen, at lægerne beroligede ham om, at Nanu var kommet til bevidsthed.
»Jeg ønsker vores holdkammerat god bedring. Lægerne i ambulancen fortalte mig, at han klarede sig godt. Han var allerede ved bevidsthed,« sagde Pepe efter kampen.
Porto har siden hændelsen kommet med en opdatering af Nanus tilstand:
»Nanu har fået en traumatisk hjerneskade og hukommelsestab. I dette øjeblik er han stabil og ved bevidsthed.«
Porto-manager Sergio Conceicao var rasende efter opgøret.
Han kunne slet ikke forstå, hvordan sammenstødet ikke kunne ende ud med et straffespark, som efterlod hans forsvarsspiller indlagt på hospitalet.