Kampen mellem Everton og Tottenham udviklede sig til et rent mareridt for begge hold, da Evertons midtbanespiller André Gomes måtte udgå med en skrækkelig skade.
Siden skaden er det vrimlet med opbakkende beskeder fra dagens modstandere, men også fra fodboldentusiaster på sociale medier.
»Alle var så kede af det inde i omklædningsrummet,« siger Everton-angriber Cenk Tosun ifølge Daily Mail, da han fortalte flere detaljer om den uhyggelige hændelse.
»Visse spillere græd næsten. Han var selv i chok. Hans øjne var så store og åbne. Han græd, råbte og skreg.« DU KAN SE VIDEOEN I TOPPEN AF ARTIKLEN, MEN B.T. ADVARER MOD STÆRKE BILLEDER

Tottenhams koreanske stjerne Heung-min Son fik vist et rødt kort efter skaden, da han tacklede André Gomes, hvilket resulterede i ulykken. Den alt for sene tackling var dog ikke den direkte årsag til skaden.
Det var snarere, at Gomes i faldet fik Serge Aurier oven på sig og dermed forvred sin ankel i sådan en grad, at foden sad helt skævt på benet.
Son var også helt rundt på gulvet efter hændelsen, hvor han tog sig til hovedet og begyndte at græde, ligesom mange af de øvrige spillere var i chok.
Stabene på begge hold gik også rundt og forsøgte at opmuntre hinanden.
Det er en hård tid for os. Han er en af vores brødre, en som tæller for os.Fabian Delph om André Gomes
»Son er knust og i tårer. Det er ikke hans skyld. Han er et af de sødeste mennesker, man vil møde. Han kan ikke engang løfte hovedet, han græder så meget,« sagde Tottenham-spiller Dele Alli til Sky Sports efter kampen.
Også Gomes' holdkammerat Fabian Delph udtalte sig også til Sky Sports efter den traumatiserende hændelse.
»Vi har det jo, som I nok kan forestille jer det. Det er en hård tid for os. Han er en af vores brødre, en som tæller for os,« sagde han.
André Gomes skal opereres mandag, skriver Everton. Portugiseren har brækket anklen, der røg ud af sin normale position.