At træde ind på grønsværen foran titusinder af ellevilde fans gør tilsyneladende ikke fodboldspillere immune over for den gispende følelse, når ens rollemodel pludselig står lige dér.
Det er hvert fald tilfældet for en dansk fodboldspiller, som havde et hårrejsende møde med den ene Laudrup-bror.
Altså på den særdeles gode måde, fortæller den danske midtbanespiller Tochi Chukwuani til Bold.
Efter et klubskifte til Rangers F.C. over vinteren nåede han knap på plads, før en af storklubbens – og ikke mindst Danmarks – største legender pludselig lagde vejen forbi.
Efter en 4-2 sejr over Hearts lørdag var selveste Brian Laudrup pludselig på besøg på Ibrox Stadium.
En mand, som den 22-årige Tochi Chukwuani har set på adskillelige videoklip, og som i den grad gjorde indtryk på den unge fodboldspiller.

»Det var første gang, jeg mødte ham, og man får gåsehud, når man står ved siden af ham. Det var fantastisk at møde ham, og han gav nogle gode råd,« siger han til mediet.
Brian Laudrup trak i perioden 1994-1998 en Rangers trøje over hovedet 133 gange og leverede 44 mål for klubben.
Tochi Chukwuani er ikke den eneste dansker, som over vinteren tog skiftet til Skotland. Også den danske landsholdsprofil Andreas Skov Olsen spiller til daglig i den skotske storklub.
Du kan lytte til B.T. Fodbold på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:


