Kan du spille en fodboldkamp, hvis du har to store skruer opereret ind i din ene hånd efter et uheld?

Ja, det er ikke noget problem. Og hvis du er i tvivl, kan du bare spørge FC Barcelona-stjernen Ronald Araújo.

Den 12. januar spillede han således 120 minutter i FC Barcelonas centrale forsvar, da de mødte ærkerivalerne fra Real Madrid i den spanske Super Cup.

Kampen varede 120 minutter, fordi stillingen var 2-2 efter de ordinære 90 minutter. I den forlængede spilletid scorede Real Madrid og vandt samlet med 3-2, hvilket sendte hovedstadsklubben i finalen.

Ronald Araujo ses her i aktion mod Real Madrid.
Ronald Araujo ses her i aktion mod Real Madrid. Foto: FAYEZ NURELDINE
Vis mere

22-årige Ronald Araújo gennemførte fodboldkampen bare fem dage efter sin operation. Det skriver Fabrizio Romano på det sociale medie Twitter.

Transferguruen tilføjer i sit opslag, at forsvarsstjernen valgte at spille trods skruerne, fordi han ønskede at hjælpe sine holdkammerater.

Du kan se de to store skruer på billedet, som du finder nederst i denne artikel.

FC Barcelona-stjernen måtte igennem en operation, fordi han brækkede to knogler i hånden i begyndelsen af året, da den spanske storklub mødte Linares Deportivo i Copa del Rey-turneringen.

Fabrizio Romano skriver ingenting om, hvor længe der går, før Ronald Araújo slipper for skruerne i sin ene hånd.