Harry Maguire nægter sig skyldig i alle anklager.
Sådan lyder det fra den engelske fodboldstjernes lejr, efter det lørdag middag kom frem, at den 27-årige United-anfører igen er på fri fod.
Det skriver Sky Sports.
Lørdag forlod Manchester United-anføreren retten på øen Syros, hvor han i de seneste to dage ellers har været i politiets forvaring på grund af sin indblanding i et slagsmål mellem andre engelske turister og politiet.

Slagsmålet fandt sted uden for en bar på den græske ferieø Mykonos.
På baggrund af lørdagens retsmøde har Manchester United valgt at komme med en officiel udtalelse om deres kaptajns situation.
»På grund af dagens hendelser i retten, noterer vi os, at sagen udsættes for at give det juridiske hold mulighed for at behandle sagsmappen,« lyder det i udtalelsen fra den engelske storklub.
Klubben har herefter valgt ikke at kommentere sagen yderligere, så længe den endnu ikke er afsluttet, står der videre:

»Harry har nægtet sig skyldig i anklagerne. Det vil være upassende af spilleren og klubben at kommentere yderligere, mens den retslige proces stadig finder sted.«
Lørdag havde journalister ingen adgang til retsmødet, så hvad der helt præcist er foregået vides endnu ikke.
På samme måde vides det heller ikke, om Harry Maguire er sigtet i sagen.
Sky-journalisten Martha Kelner skriver dog på Twitter, at det er uklart, hvorvidt Harry Maguire endnu må rejse tilbage til England.

'Græske medier antyder, at at han vil blive tvunget tilbage til Mykonos for at undskylde,' skriver hun.
Da Harry Maguires advokat, Constantinos Darivas, bliver spurgt, om fodboldspilleren må rejse hjem, lyder svaret: »Ingen kommentarer.«
Det var på den græske ferieø, at Premier League-stjernen torsdag blev involveret i en batalje med først en anden gruppe engelske turister og siden med civilklædt politi, der lagde sig mellem de to grupper.
Græsk politi har siden fortalt, at de både blevet overfaldet verbalt og fysisk med spark og slag.
I alt er tre personer på henholdsvis 27, 28 og 29 år blev anholdt, heriblandt altså 27-årige Harry Maguire. En anden af de anholdte skulle desuden have forsøgt at bestikke politiet i forbindelse med anholdsen.