Landsholdsspillerne lever et relativt frit liv, der mest går ud på at træne godt og restituere fornuftigt. Men lørdag havde Åge Hareide en specifik opgave til Christian Eriksen og co.

De blev sat foran en skærm for at se fodbold, og det var Georgien mod Schweiz. To hold, som Danmark møder i kvalifikationen til EM - Schweiz endda allerede tirsdag i Basel.

»Alle så kampen. Det var obligatorisk. Det var skoletid i går med Schweiz på programmet. Først geografi, haha.«

»Nej, vi havde tre møder i går, så vi er gået grundigt til værks. Med forsvaret, midtbanen og angrebet for at gennemgå de ting, vi ikke var tilfredse med mod Kosovo. Så vi får vasket tavlen helt ren. Jeg tror, vi havde behov for det,« siger Åge Hareide.

Landstræner Åge Hareide og assistenttræner Jon Dahl Tomasson under det danske fodboldlandsholds træning på Kybun Park i St. Gallen i Schweiz, lørdag den 23. marts 2019. Danmark møder Schweiz på udebane i EM kvalifikationen i Basel, tirsdag den 26. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Landstræner Åge Hareide og assistenttræner Jon Dahl Tomasson under det danske fodboldlandsholds træning på Kybun Park i St. Gallen i Schweiz, lørdag den 23. marts 2019. Danmark møder Schweiz på udebane i EM kvalifikationen i Basel, tirsdag den 26. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

De danske landsholdsspillere kunne se Schweiz vinde 2-0 på udebane, og det var overstået, var der altså lidt kritik på programmet for danskernes egen indsats i Kosovo i torsdags.

Tavlen skulle vaskes ren, og nu gider landstræneren så heller ikke at tale mere om alt det negative.

»Det er sådan i fodbold, at det er meget, meget nemt at være negativ. Det er det også i livet. Det er ekstremt nemt. Det sværeste kan være at være positiv. Vi er nødt til at tænke positivt, selvom vi har haft en negativ oplevelse. Vi må lægge det bag os, og så må vi kigge lidt længere tilbage. Der lå der måske en positiv oplevelse.«

»Vi har vundet Nations League, vi har været til VM og der er så mange ting, vi kan referere til. Vi skal ikke blive kæphøje og tro, at vi kan gå på vandet, men vi kan bruge det til at fortælle spillerne, at vi gør mange gode ting mod mange gode nationer. Så har vi én negativ oplevelse, og det er det nemmeste at huske. Det må vi fjerne og tage som en advarsel,« siger Åge Hareide.

Landstræner Åge Hareide under det danske fodboldlandsholds pressemøde på Hotel Oberwaid i St. Gallen i Schweiz, fredag den 22. marts 2019. Danmark møder Schweiz på udebane i EM kvalifikationen i Basel, tirsdag den 26. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Landstræner Åge Hareide under det danske fodboldlandsholds pressemøde på Hotel Oberwaid i St. Gallen i Schweiz, fredag den 22. marts 2019. Danmark møder Schweiz på udebane i EM kvalifikationen i Basel, tirsdag den 26. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Den danske landstræner er godt forberedt på Schweiz. Han har set samtlige af deres kampe siden 2017, og han har også fundet svagheden hos gruppens stærkeste modstander.

»De har det sværest med omstillingsspillet imod sig. De spiller ofte med høj risiko, og det går de især på hjemmebane. Der skal vi være rigtig skarpe, når vi får fat i bolden, og det skal gå stærkt. Den del af spillet kommer vi til at arbejde med og have fokus på, siger Hareide, som dog kan frygte for, om Schweiz lægger spillet om mod Danmark.

Det er svært at vide, hvordan de tænker i forhold til os. Om de ved, at vi er skarpe, når vi erobrer bolden, og om de så vil stille sig lavere end normalt og selv satse på kontraspillet. De har hentet tre point i Georgien nu, og hvis de kan snyde os og få tre ti, er de godt på vej. Hvis de får et, vil de også være tilfredse, tror jeg. Vi må se, hvordan de griber det an, siger Åge Hareide.

Han får svaret tirsdag klokken 20.45, når der fløjtes op på St. Jakobs Park i Basel.