Det virkede i Real Madrid, så hvorfor ikke …?

Carlo Ancelotti har indstillet kikkert-sigtet på sin seneste klub, Real Madrid, hvor han har udset sig en tung trio som forstærkning i sin kommende klub.

For til sommer er italieneren ny mand i trænersædet i Bayern München – og her ser han gerne, at midtbanespillerne Toni Kroos, Luka Modric og og Gareth Bale bliver en del af holdet. Det skriver italienske Gazzetta dello Sport.

Carlo Ancelotti vil på rov i Real Madrid.
Carlo Ancelotti vil på rov i Real Madrid. Foto: Javier Lizon
Vis mere

De var alle Real Madrid-spillere, da Carlo Ancelotti stod i spidsen for den spanske klub fra 2013 til 2015. Og de var med, da klubben vandt La Decima: Champions League-titlen for 10. gang.

Her endte det ikke kønt i sommer, da italieneren blev fyret af præsident Florentino Perez. Han er i øjeblikket i gang med et sabbat-år, men kort før jul annoncerede Bayern München, at Carlo Ancelotti tager over efter Pep Guardiola til sommer.

Den kommende træner i den sydtyske har dog flere navne på ønskesedlen. Argentinske angriber Gonzalo Higuain optræder også blandt kandidaterne. Han har også en fortid i Real Madrid, men han rejste inden Carlo Ancelottis ankomst til sin nuværende klub, Napoli. Her er den kommende Bayern München-træner også interesseret i Lorenzo Insigne.