Michael Henriksen var god for 1,8 milliarder kroner, og da han døde i 2014 stod Superliga-spilleren Søren Henriksen og hans to søskende til at arve en formue. Alligevel elsker han fodbold så meget, at han spiller på en deltidskontrakt i FC Helsingør.

Det er fredag 5. september 2014. Milliardæren Michael Henriksen er taget på tur i sin helikopter sammen med familiens gode ven Morten Friis samt forretningsforbindelserne Søren Wettergreen og Mark Jacobsen.

Det har han gjort så mange gange før. Og denne gang går turen fra firmaet i Farum i Nordsjælland mod Samsø. Men turen ender tragisk. Michael Henriksen og hans tre passagerer styrter ned. Han bliver kun 52 år gammel.

 

*** SØREN ***

Havneholmen i København er stedet at bo, hvis man tjener sine penge i Superligaen. Spillere fra F.C. København og Brøndby har samlet sig i en lille fodboldspiller-ghetto i nybyggeriet ud til Københavns Havn. Havnebroen fungerer om sommeren som solbænk for nogle af Instagrams smukkeste kvinder, mens superliga-stjernerne skiftevis bruger fritiden på en af deres tre terrasser eller en god omgang Playstation med gutterne.

Helt ude til vandkanten, hvor lejlighederne lige får et par procent mere oven i prisen, bor en FC Helsingør-spiller med en deltidskontrakt og en lønseddel


Michael Henriksen var god for 1,8 milliarder kroner, og da han døde i 2014 stod Superliga-spilleren Søren Henriksen og hans to søskende til at arve en formue. Alligevel elsker han fodbold så meget, at han spiller på en deltidskontrakt i FC Helsingør.

Det er fredag 5. september 2014. Milliardæren Michael Henriksen er taget på tur i sin helikopter sammen med familiens gode ven Morten Friis samt forretningsforbindelserne Søren Wettergreen og Mark Jacobsen.

Det har han gjort så mange gange før. Og denne gang går turen fra firmaet i Farum i Nordsjælland mod Samsø. Men turen ender tragisk. Michael Henriksen og hans tre passagerer styrter ned. Han bliver kun 52 år gammel.

*** SØREN ***

Havneholmen i København er stedet at bo, hvis man tjener sine penge i Superligaen. Spillere fra F.C. København og Brøndby har samlet sig i en lille fodboldspiller-ghetto i nybyggeriet ud til Københavns Havn. Havnebroen fungerer om sommeren som solbænk for nogle af Instagrams smukkeste kvinder, mens superliga-stjernerne skiftevis bruger fritiden på en af deres tre terrasser eller en god omgang Playstation med gutterne.

Helt ude til vandkanten, hvor lejlighederne lige får et par procent mere oven i prisen, bor en FC Helsingør-spiller med en deltidskontrakt og en lønseddel, der ikke kan ikke måle sig med, hvad folk tjener i de store klubber.

Men hver anden dag sætter han sig ned i sin Maserati Levante, og så kører han nordpå i bilen, der har kostet tre millioner kroner. Op for at træne med de andre deltidsprofessionelle i oprykkerklubben. Op for at gøre sig fortjent til sin deltidsløn.

Han har penge nok til at købe hele klubben, hvis han havde lyst. Men det har han ikke. Han vil bare gerne spille fodbold. Han hedder Søren Henriksen, og han er den ene af Michael Henriksens tre børn.

*** STYRTET ***

Søren Henriksen sidder i Farum. Han er kun 22 år gammel, og han bor hos sin mor i den by, hvor han og hans to søskende er vokset op. Hans mor, Jette Rasmussen, og hans far er ikke længere et par, men de arbejder stadig sammen i City Container, som de sammen byggede op. Søren Henriksen spiller fodbold i HB Køge, men knæet har drillet længe. Han er endelig klar til kamp, og fredag 5. september 2014 skal han have comeback. Tror han. For pludselig ringer hans mor og siger, at han skal komme op i firmaet.

»Hun blev ved med at sige, om ikke jeg kunne komme derop. Men jeg gik på det tidspunkt meget op i en bestemt tidsplan, som jeg skulle igennem inden en kamp, så det passede ikke ind i programmet. På et tidspunkt siger hun så til mig: ”Søren, fars helikopter er styrtet ned”. Jeg tænkte ikke rigtig over det på det tidspunkt. Og jeg fortalte min mor, at jeg ikke kunne komme derop, for jeg skulle gøre mig klar. Hun blev ved, og til sidst sagde jeg fint nok og pakkede en taske. Og jeg tog det mad med, som jeg skulle spise,« fortæller Søren Henriksen.

Michael Henriksen (th.) på stadion i Farum sammen med Peter Brixtofte (tv.) tilbage i 2002 Vis mere

I firmaet, som Søren Henriksen bare kalder den milliard-virksomhed, som hans mor og far har bygget op, bliver han mødt af en mærkelig stemning. Folk er triste. Men han forstår ikke, hvad han skal være der for, når nu han skal spille sin første kamp i flere måneder senere samme dag.

»Min mor sagde til mig, at jeg blev nødt til at ringe og sige at jeg ikke kunne komme til kamp. Jeg tænkte: ”Er du sindssyg? Det kan jeg ikke.” Jeg tror ikke rigtig, det var gået op for mig, hvad der egentlig var sket. Der gik først lidt tid, før jeg spurgte, hvor min far var henne. ”Hvorfor er han her ikke?” Så sagde min mor, at det jo var min far, der havde fløjet helikopteren. Derfra kan jeg ikke rigtig huske, hvad jeg tænkte,« siger Søren Henriksen.

*** ARVEN ***

Michael Henriksens død er ikke bare forfærdeligt tragisk. Den starter også en kamp om en arv. Det er rigtigt store millionbeløb, der er på spil. Og dem er der mange, der gerne vil have fat i. Sådan noget koster venskaber, må familien sande. For selv om den nærmeste familie har været gode til at holde sammen, så har det splittet at skulle dele de svimlende mange millioner.

»Der har været nogle ting, der gjorde, at vi er blevet splittet lidt med noget af familien. Men lige så snart der er mange penge involveret, så er der nogle mennesker, der ændrer sig. Det er der sikkert også nogen, der vil sige om mig. Jeg har da fået at vide, at jeg er grådig, selv om jeg kunne sidde og vise nogle papirer, min far havde skrevet, hvor der stod mit navn på,« siger Søren Henriksen.

Michael Henriksen var en vellidt mand med mange venner. Den enorme begravelse havde omkring 2.000 gæster, mens den afdøde vognmands lastbiler holdt parkeret hele vejen ned igennem Farum. Men det betød også, at da dødsboet skulle gøres op, skulle der deles ud til mange mennesker. Michael Henriksen havde nemlig skrevet et testamente med plads til mange - også venner.

»Vi er stadig ikke færdige med dødsboet. Alt med firmaet er gået i orden nu, men der er stadig ikke blevet udbetalt noget, for det tager jo bare lang tid, når der er så mange penge involveret. Det skulle have været færdigt nu, men vi regner med, at det er helt slut i starten af det nye år. Men der var nogle, der ikke var enige i det, der stod i det testamente. Der var nok nogle, der havde regnet med, at de skulle have mere, end hvad der stod,« siger Søren Henriksen.

Salget af affaldskoncernen MH Gruppen havde Michael Henriksen selv igangsat inden sin død. Og i juni 2015 blev den så solgt for 600 millioner kroner ifølge årsregnskabet fra Michael Henriksen Holding. Det er bare en del af den formue, som Michael Henriksen efterlader sig.

I 2013 kårede Berlingske Business ham til Danmarks 42. rigeste mand med en anslået formue på 1,8 milliarder kroner. Det er de penge, der snart tre og et halvt år efter Michael Henriksens død stadig ikke er blevet fordelt.

»Det har været en kamp på nogle punkter. På nogle af de papirer, han havde skrevet under, stod der, at det var os børn, der skulle have nogle penge. Men der var pludselig nogle andre, der mente, at det var dem, der skulle have dem, og de mente, at vi jo fik nok i forvejen. Han har tænkt på alle i det testamente, så der er ikke nogen, der kommer til at mangle noget,« siger Søren Henriksen.

Så midt i den største sorg i Søren Henriksens, hans mors og søskendes liv var der ikke plads til at bearbejde følelserne. Der skulle træffes beslutninger. Beslutninger til mange penge - og som vedrørte mange mennesker.

»Jeg tror, at perioden med de mange beslutninger udskød min sorg. Der var rigtig mange ting lige efter, som skulle ordnes. Jeg havde en lang periode, hvor jeg ikke kunne sove om natten, fordi jeg lå og tænkte. Jeg var jo sindssygt ked af det, men der gik rigtig lang tid, før det gik op for mig, at han ikke var der mere. Jeg blev ked af det, når jeg tænkte på min far, men der gik omkring et år, før jeg sad nede i klubben en dag, og så gik klappen bare ned, og jeg brød sammen. Der ramte det mig virkelig, og det tog noget tid at komme ovenpå igen,« siger Søren Henriksen og slår hovedet på sømmet.

»For mig, min bror og min søster er det specielt, fordi vi får en masse penge. Men om vi så fik fem gange så mange penge, så ville vi alle tre hellere have vores far tilbage.

*** MICHAELS SØN ***

Er du Michaels søn? Det spørgsmål har Søren Henriksen fået hundredevis af gange. Og det er han. Men han er også ‘bare Søren’, som han selv siger. Hele livet har han levet som søn af Michael Henriksen. På godt og på ondt.

For mens der aldrig manglede noget hos Søren Henriksen, så krævede det også gode egenskaber som menneskekender at skille dem, som ville være venner med Søren, fra dem, som ville være venner med Michaels søn.

»Jeg kan huske, at der engang var en artikel om, at min far var ved at købe Brøndby Stadion. Jeg snakkede også med ham om det, og han havde været ude og snakke med Per Bjerregaard om det, fordi de manglede nogle penge derude. Det kunne være, han skulle købe stadion, og så var der en artikel om, at ’container-rigmand ville købe Brøndby Stadion for 150 millioner kroner’. Dagen efter var der to-tre piger, der skrev til mig, hvordan det gik. Det var det samme med et par drenge-bekendte, der skrev, om vi snart skulle finde ud af noget. Sådan er det jo bare,« siger Søren Henriksen, der lærte sig at gennemskue de forkerte ‘venner’ med de helt forkerte motiver.

»Jeg har mange venner, som jeg har kendt, siden jeg var helt lille, og ellers er det venner, som, jeg ikke føler, er her på grund af pengene. Det er klart, at når vi er ude eller skal ud at spise, så giver jeg måske lidt mere, end de andre gør. Men så længe jeg føler, at der kommer noget den anden vej, kan det godt være, at jeg giver tre gange, og de giver én. Der er også nogle, jeg ikke gider snakke med, hvis de bare synes, at det er sejt at være sammen med mig, så jeg kan få lov til at give, når vi er ude.«

*** GULDSKEEN ***

Han bruger sine penge på tre ting: Biler, sko og ferier. Sidste år havde Søren Henriksen en Lamborghini Gallardo, som han kørte til træning i, men den solgte han, efter han flyttede til Aalborg for at spille i Vendsyssel. Den stod alligevel bare der i København og kunne ikke starte efter et par dage, fordi sensorerne krævede voldsomt meget af strøm. Så han skiftede den ud med Maserati’en.

Sko kan han ikke lade være at købe. Og ferierne elsker han. Men ikke mere end, at han lod familien rejse af sted uden ham, hvis det var midt i sæsonen - også da han var ungdomsspiller. Det forstod far Michael ikke altid. Snart rejser han dog af sted igen, når superliga-sæsonen går på vinterferie.

»Jeg skal til Thailand her i december, hvor jeg har inviteret ni venner med. Nu får jeg jo en masse penge, og vores revisor spurgte mig, om der var noget specielt, jeg godt kunne tænke mig, når vi får en masse kontanter. Jeg kunne godt tænke mig at invitere mine venner ud at rejse. Jeg synes, det kunne være fedt at give dem en stor oplevelse,« siger Søren Henriksen.

Og det gør han så. 10 venner skal til Thailand indtil lillejuleaften - på Søren Henriksens regning. Det er sådan noget, der helt sikkert går lige hjem hos de nærmeste, men som også kan skabe fjender blandt dem, der kun kan iagttage fra distancen.

»Der er mange, der mener, at min bror, min søster og jeg er født med en guldske i røven. Og at “det er simpelthen så klamt”. Ja, vi er født med en guldske i røven. Det kan jeg da godt indrømme. Vi har været sindssygt heldige, at vi har haft forældre, der har gjort alt for os, og som har sørget for, at vi ikke skal tænke på noget. Og vores børn skal sikkert heller ikke tænke på noget. Folk må sgu godt have ondt i røven for min skyld,« siger Søren Henriksen, der på trods af den dybe skattekiste ikke bruger penge på hvad som helst.

»Jeg tænker stadig over, hvad jeg bruger. Det er ikke sådan, at jeg går ind på kasino og taber 20.000 kr. på en aften. Det ville jeg have svært ved, og jeg tror også, jeg ville blive lidt ked af det, selv om det ikke ville betyde helt vildt meget.«

*** LYSTEN ***

Søren Henriksen kommer aldrig til at mangle penge. Han kunne gøre lige, hvad han havde lyst til, og han har kun lyst til at spille fodbold. Og når han engang ikke længere kan det, så vil han være træner.

Hvis ikke han skulle kunne få et job, så kan han skabe det selv, for med et snuptag ville han nemt kunne købe FC Helsingør, hvor han har spillet fast siden skiftet i sommer. Men det vil han ikke. Han skal ikke være klubejer.

»De spurgte i Vendsyssel, om jeg kunne have en interesse i at investere i klubben. Men det er meget få fodboldklubber i Danmark, det kan betale sig at investere i. Jeg har tænkt over det, men jeg tror aldrig, jeg kommer til at investere i en fodboldklub. Det sagde min far også: ”Aldrig en fodboldklub!”,« fortæller Søren Henriksen.

Pengene tænker han ikke så meget på. De har altid været der, og det bliver de nok ved med at være. Det var også derfor, at han i sommer tog en beslutning uden overhovedet at skele til lønsedlen.

»Jeg kunne træffe valget om at skifte til Helsingør uden at tænke på økonomien i det. Min agent sagde til mig, at jeg ikke skulle tage til Helsingør, for jeg havde andre tilbud, hvor jeg kunne tjene over det dobbelte. Han gjorde det, fordi han skal kigge på mig som alle andre. Men jeg sagde til ham, at jeg bare skulle til Helsingør, hvor der er chance for at spille Superliga,« siger Søren Henriksen.

Superliga har han spillet lige siden. Det ville hans far gerne have oplevet, for selv om Michael Henriksen ikke altid forstod sønnens ønske om at spille fodbold for en brøkdel af de penge, han kunne tjene i firmaet, så hjalp han ham altid på vej.

Men de råd kan nu 25-årige Søren Henriksen ikke længere få. Og han savner naturligvis sin far.

»Jeg tror aldrig rigtig, at man kommer videre. Man vænner sig selvfølgelig mere og mere til tanken, jo længere tid der går. Men hver gang jeg tænker på min far, så savner jeg ham jo. Jeg kan stadig drømme om ham en nat, og så vågner jeg op og tænker på, hvor han er henne.«