Den tidligere Manchester United-målmand, Harry Gregg, overlevede flyulykken i München i 1958, hvor otte af hans holdkammerater mistede livet. Han fortæller nu, hvordan det føles for de overlevende efter tragedien.
Tilbage i 1958 styrtede et fly ned i München, hvor 23 personer døde. Af dem var også otte fodboldspillere på Manchester Uniteds førstehold. Målmand Harry Gregg, som i dag er 84 år gammel, måtte bede sin familie om at lade ham være alene, da han tirsdag hørte, at et fly med det brasilianske fodboldhold Chapecoense på tragisk vis styrtede ned.
Minderne væltede op i Harry Gregg. Det skriver The Guardian. Harry Gregg fortæller, at han stadig kan huske den frostklare februardag, hvor piloten, en helt fra Anden Verdenskrig, råbte af ham, mens han lå i det forulykkede fly og fik bevidstheden igen efter ulykken. 'Løb, løb dit dumme fjols, flyet eksploderer'.
»Da historien kom frem, spurgte jeg min kone, om jeg måtte være alene i tv-stuen, fordi jeg ikke ville være sammen med nogen. Jeg ville gerne se det, men uden min familie i det samme rum, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle reagere. Det er meget, meget svært at beskrive...,« siger Harry Gregg.
Blandt passagererne på det forulykkede fly i tirsdags var det brasilianske fodboldhold Chapecoense, der var på vej til deres første finalekamp i Copa Sudamericana - den sydamerikanske pendant til Europa League. Da flyet forulykkede, var der blot fem kilometer til landingsbanen i lufthavnen i den colombianske by Medellìn.
Manchester United-målmanden fortæller, at efter han kravlede ud af det forulykkede fly, der dræbte hans holdkammerater i 1958, begyndte han på en overlevelsesstrategi, der kunne få ham til at leve videre med skyldfølelsen af at være i live. Og kun én ting kunne rigtig hjælpe ham videre.
»Hvis jeg var nødt til at sidde derhjemme, var jeg blevet vanvittig. Bare sidde dér med tanker på, alt hvad der var sket, og alle de forfærdelige ting, jeg havde set, så vidste jeg bare, jeg var nødt til at komme ud. Men medierne sværmede omkring os og slog sig ned foran Old Trafford, så vi trænede i stedet på det gamle White City Stadium i Manchester, hvor ingen andre havde adgang.«
Den tidligere målmand ved i dag, at det var det bedste for dem alle sammen at være sammen og træne sammen igen. Både for ham og for de andre overlevende fra tragedien i München. Det var vigtigt for ham at komme ud og træne og slås på banen igen.
Harry Gregg ønsker at minde verden om, at det ikke kun var fodboldspillere, der var ombord på flyet. For han kan se i dag, hvordan alle fokuserer på fodboldspillerne, mens de glemmer, at andre også har mistet livet og har kære derhjemme, der sørger over tabet.
Det var første gang, at Chapecoense havde nået finalen i en stor sydamerikansk klubturnering, men på den store dag gik det galt. Både spillere, trænere og ansatte i klubben var ombord. I første omgang var der en syvende overlevende, nemlig klubbens målmand Marcos Danilo.
Da redningsfolkene nåede frem til vragresterne, fandt de ham i live, og til at starte med var der en tro på, at han kunne overleve de skader, han havde pådraget sig. Han blev bragt til hospitalet og nåede at ringe til sin hustru. Desværre måtte han kort tid efter bukke under for sine kvæstelser.
