Et 'L' op foran hovedet og et kys på håndryggen.
Sådan fejrede landsholdsstjernen Rasmus Højlund sin scoring til 1-0 i en kamp mod San Marino, hvor han undervejs var i utallige infights med rasende sanmarinesere, som til sidst var så trætte af danskeren, så de nærmest jagtede ham ud af stadion med fakler og høtyve.
Og bag jubelscenen gemmer sig en særlig forklaring - for Højlund har nemlig lavet den før:
Da han scorede sit første landsholdsmål i 3-1-sejren over Finland i marts.
Den særlige hilsen går således ud til Højlunds kæreste Laura, der var på lægterne til den forfærdelige landskamp i San Marino tirsdag aften.
Det blev afsløret, da Højlund satte ord på sin jubel i Parken efter kampen mod Finland - hvor én anden person også fik en særlig hilsen i Højlunds jubel.
»Det var til min kæreste og så til en lille dreng, Loke, jeg lovede at lave et 'L' til, da vi lavede noget med TrygFonden. Så det var til ham og til min kæreste Laura,« sagde Højlund dengang - læs mere om det her.
Mens jubelscenen efter 1-0-målet altså ingen provokation var af sanmarineserne, så fik Højlund i stedet modstandernes temperamenter fuldstændig i kog ved at tysse på dem, da Danmark scorede til 2-1.
Det fik San Marinos spillere ud i en klapjagt på Højlund og siden gik de voldsomt hårdt til danskeren - læs mere om det her.
Du kan se B.T.s dom over landskampen i San Marino lige her, ligesom du får B.T.s karakterer fra kampen her.