Hårde tider: Brian Riemer længes efter legender
Brian Riemer savner de gamle stjerner fra det danske landshold.

Brian Riemer savner de gamle stjerner fra det danske landshold.

Åh ja – de gode gamle dage.
Sådan kunne man godt tænke, da man så 48 andre nationer end Danmark spille VM hele sommeren.
Og man er ikke alene, hvis man også savner nogle af legenderne fra det danske landshold.
Det gør den danske landstræner, Brian Riemer i hvert fald.
Det fortalte han til pressen i kølvandet på sin udtagelse af landsholdstruppen:
»Jeg ville ønske – jeg er faktisk den, der ville ønske allermest – at vi bare havde Christian Eriksen, Daniel Agger, Simon Kjær og Kasper Schmeichel og det bare kørte derud ad. Men sådan er det bare ikke,« sagde Brian Riemer.

Udtalelsen kommer i en tid, hvor det er en ny landsholdstrup, der skal spilles sammen.
Landstræneren lagde flere gange under pressemødet vægt på, at landsholdet har mistet spillere med 670 landskampe i alt.
Derfor har den nye trup brug for at blive spillet sammen.
»Ting tager tid. Jeg synes vi skal være fair over for den her gruppe i forhold til, hvad vi kan forvente af dem,« sagde landstræneren til den fremmødte presse og fortsatte:
»De skal jo have lov til at finde hinanden, finde hierarkiet, finde hinanden og spille sammen.«