Haaland vækker opsigt: Smider stort beløb
Se billedet – det norske fænomen har købt en helt særlig ting.

Se billedet – det norske fænomen har købt en helt særlig ting.

1,3 millioner norske kroner for en bog?
Intet problem, hvis man hedder Erling Haaland.
Superstjernen har nemlig svunget kreditkortet for at fingrene i en historisk vikingebog.
Helt konkret er der tale om en sjælden udgave af Snorre Sturlasons Kongesagaer fra 1594, som Manchester City-angriberen har erhvervet sig.
Det skriver VG.
Ifølge mediet købte den norske landsholdsspiller faktisk allerede bogen sidste år. Men det er dog først nu, at den er ankommet til Norge.

Her skal den i første omgang udstilles på det lokale bibliotek i kommunen Time.
Herefter er det meningen, at bogen skal hjem og stå hos dens nye ejermand.
Ifølge Erling Haaland skyldes købet en årelang interesse for vikingetiden.
»Jeg har altid været interesseret i vikingernes historie, og jeg har fundet det spændende med historien, tingene og bådene. Jeg synes, det er interessant,« siger den norske målmaskine.
1,3 millioner norske kroner svarer til cirka 922.000 danske kroner.