Hvem er landsholdets badboy, flødefyr og mors dreng?

Gulddreng har nærstuderet Kasper Hjulmands udvalgte, og her kommer han med en vurdering af de danske EM-helte.

Mors dreng
»Joakim 'Mors dreng' Mæhle. En gadedreng i byen og en dengse derhjemme.«

Største modelpotentiale
»Thomas Delaney. En dansk fodboldspillende udgave af Orlando Bloom i filmen 'Troja'.«

Bedste til at bruge penge
»Helt klart Bendtner.«

Tøffelhelt
»Mikkel Damsgaard. Du kan være helt sikker på, at han vil gøre alt for den rette model.«

Flødefyr
»Kasper 'Seebach' Schmeichel. Har hørt ham synge 'Øde Ø', mens han kiggede mig dybt i solbrillerne. Fantastisk aften og en vild oplevelse.«

Charmør
»Kasper Dolberg. Hvem kan stå for det smil?«

White House-potentiale
»Simon 'Præsi' Kjær. 95 procent af alle de beslutninger, han træffer, er rigtige. Det er helt vildt. 100 procent af Gulddrengs beslutninger er rigtige, men det er helt umenneskeligt.«

Badboy
»Yussuf Poulsen. En gadedreng i byen og en badboy på banen. Med kasketten på skrå og dobbelsnus under overlæben kører han den køligt. Respekt.«

Frisure
»Jens 'Dax Wax' Stryger Larsen. Fantastisk frisure på en fantastisk fyr.«