Harald Nielsen sov stille ind i sit hjem i Klampenborg efter længere tids sygdom. Til sidst vidste han selv, at det var slut, og han fik den afsked med familien, som han havde ønsket sig.
Det fortæller hans datter Heidi Madsen dagen efter, hun mistede sin far.
»Man kan godt mærke, når der ikke er flere kræfter. Og det kunne han godt.«
»Vi har vidst, hvor det bar hen. Og han har også nået at få taget afsked med dem, som han skulle. Og igår (tirsdag, red.) sov han stille ind, mens min mor holdt ham i hånden. De fik den afsked, som de ønskede. Også selv om den var urimelig og alt for tidlig,« fortæller Heidi Madsen, der er direktør og daglig leder i familiefirmaet Rudi&Harald, der importerer italienske modevarer, tasker og sko til Danmark.
Ligesom sin mor har hun gennem længere tid indstillet sig på, at hendes far var ved at tage afsked med livet.
»Vi har haft tid til at vænne os til det. Sådan tror jeg, at der er mange familier, som har prøvet et lidt længere farvel. Det er der noget godt og også noget dårligt i. Men man kan sige, at man når at sige farvel og finde fred i det. Og det gjorde min far også,« fortæller Guld-Haralds datter.
Den tidligere fodboldstjernes krop var til sidst hårdt plaget af sygdom. Han blev for fire år side ramt af protastakræft, som havde nået at sprede sig til resten af kroppen, og han var stadig i behandling.
»Han havde kun ros til al den behandling han havde fået, både fra den konventionelle og den alternative side. De har været søde mennesker og dygtig læger.«
Men det var ikke den eneste problem, som Harald Nielsens krop kæmpede med, fortæller Heidi Madsen.
»Omkring juletid fik han en infektion i hjertet med høje infektionstal og med høj feber. Man forstod ikke rigtigt, hvorfor den kom, og man kunne ikke rigtigt få bugt med den. Den varede faktisk indtil her før sommeren, hvor man prøvede at skifte hans pacemaker, og det hjalp da også noget.«
»Men noget andet har der været, og det hele på engang blev for meget, uden at man præcis kan sætte en nål på, hvad der var det endelige. Det var nok mere en kombination - det var mere end, hvad selv hans fantastiske krop kunne klare.«
