260 mål i 389 kampe og 184 kasser alene i Premier League.

Det er de imponerende tal, som Sergio Agüero har leveret i sine 10 år i Manchester City. Søndag spillede argentineren så sin sidste kamp for den store engelske klub i Premier League.

Hvordan sluttede han så af? Naturligvis med mål – og ikke bare en, men to scoringer blev det til for den 32-årige måltyv.

Manchester City-træneren, Pep Guardiola, blev efter kampen spurgt ind til Sergio Agüero, og her kunne han ikke holde tårerne tilbage.

32-årige Sergio Agüero.
32-årige Sergio Agüero. Peter Powell / POOL

»Vi elsker ham så meget. Han er en speciel person for os alle sammen. Han er så rar, han er så rar. Han har hjulpet mig rigtig meget,« sagde han til Sky Sports og fortsatte:

»Vi kan ikke erstatte ham. Det kan vi ikke.«

Du kan se hele det rørerende interview med Pep Guardiola nederst i denne artikel.

Sergio Agüero startede sæsonens sidste kamp mod Everton på bænken, men kom på banen efter 65 minutter, og 25 minutter var tydeligvis mere end rigeligt til at komme på måltavlen.

Argentineren slog ligeledes søndag rekorden for flest Premier League-mål for én klub i den bedste engelske række, da han nåede en total på 184 scoringer.

Manchester Citys nummer 10 har endnu ikke vundet Champions League med klubben, men det kan der laves om på lørdag aften, når de møder Chelsea i Champions League-finalen, som samtidig bliver Sergio Agüeros sidste kamp.