Pep Guardiola gider ikke bruge tid på søndagens storbrag i Premier League.

Manchester United gæster søndag aften Premier Leagues suveræne tophold, Liverpool, og det bliver en kamp, der ikke kommer til at rulle på tv-skærmen i Manchester City-trænerens hjem.

Før lørdagens kamp mod Crystal Palace, der endte 2-2, blev Pep Guardiola spurgt, om han ville holde øje med United-Liverpool kampen – givetvis med et håb om, at Liverpool begynder at tabe point.

Men det lader til, at den spanske manager har givet op.

»De har vundet 20 ud af 21 kampe, og de ville føre enhver liga i hele verden. At være så langt væk gør det uinteressant at se på, hvad Liverpool laver,« sagde Guardiola ifølge The Guardian, der heller ville holde fokus på andre opgaver.

»Tirsdag møder vi Sheffield United. Det er bedre at fokusere på, hvad vi kan gøre i resten af sæsonen i Premier League og andre turneringer.«

Selv om Premier League-trofæet allerede nu ser ud til at skulle indgraveres med Liverpool FCs navn, fastholder Pep Guardiola, at man ikke kaster sæsonen i havet.

»Hvad er der sket med tidligere mestre? De gav op og kvalificerede sig ikke til Champions League. Vi er der stadig og kæmper, men denne modstander (Liverpool, red.) er exceptionel. Vi har set det i alle kampene.«

Klopp er stukket af fra Guardiola i denne sæson.
Klopp er stukket af fra Guardiola i denne sæson. Foto: CARL RECINE
Vis mere

»Jeg er så stolt. Når vi er i denne position, skal vi så hurtigt som muligt have sikret os top-4,« siger Guardiola videre.

Liverpool fører før søndagens kamp med 13 point ned til Manchester City på andenpladsen. Det er vel at mærke, samtidigt med at man har to kampe i hånden på Manchester City.

Pep Guardiola har vundet Premier League med Manchester City to gange i træk.

Liverpool-Manchester United kan du kan følge med i LIVE her på bt.dk.