Det var trods alt lidt mere fredeligt tirsdag aften.

Da Pep Guardiola for 12 år siden besøgte Parken med sit FC Barcelona-drømmehold – og måtte nøjes med 1-1 mod FCK – tog han efter kampen en mindeværdig gåtur med daværende FC København-træner, Ståle Solbakken.

De tog temperamentsfulde trænere havde en hidsig ordudveksling, og da det var ved at udvikle sig til en fysisk konfrontation, måtte Barcelona-stjernen Sergio Busquets lægge sig imellem stridshanerne.

Helt så dramatisk udviklede det sig ikke tirsdag aften, da FCK igen drillede Guardiola, der sammen med sit svinedyre Manchester City-hold igen måtte rejse hjem med et point – efter en dramatisk nullert.

Champions League, FC København - Barcelona (1-1). FC Københavns træner Ståle Solbakken og FC Barcelonas træner Pep Guardiola kommer op at skændes efter Champions League-kampen og Sergio Busquets lægger sig imellem efter Champions League-kampen.
Champions League, FC København - Barcelona (1-1). FC Københavns træner Ståle Solbakken og FC Barcelonas træner Pep Guardiola kommer op at skændes efter Champions League-kampen og Sergio Busquets lægger sig imellem efter Champions League-kampen. Foto: Claus Bech
Vis mere

»Altså, jeg kan godt være aggressiv. Men jeg kan altså ikke være lige så aggressiv som Ståle,« pointerede københavnernes cheftræner, Jacob Neestrup, efter kampen.

»Pep sagde 'tak for kampen', og han ønskede os alt det bedste fremover i sæsonen.«

»Ja, det varmer da selvfølgelig. Og jeg tror da, at det er ærligt ment af ham. Men jeg skal ikke stå her og tage hele æren, og jeg ved også, at han før kampen i Manchester roste os for nogle af de kampe, vi har spillet – hvor det ikke var mig, der var træner.«

Jacob Neestrup var i øvrigt under kampen sikker på, at FC København var blevet tildelt straffespark, da dommeren efter VAR-check udviste Manchester Citys Sergio Gomez. Han nåede at juble stort.

»Det var først, da Hjalte (Nørregaard, red.) og Stefan (Madsen, red.) samler mig op, at det går op for mig, at der kun er frispark,« erkendte han med et smil efter kampen.

Foto: ANDREW BOYERS
Vis mere

Neestrup havde forståelse for, at folk undrede sig over, at FCK ikke satsede mere i løbet af kampen, nu hvor man var en mand i overtal.

»Kunne man have gamblet mere? Ja, det kunne man godt. Men jeg syntes, at det vigtigste i dag i forhold til at få et point og have mulighed for tre var at have størst balance i holdet,« lød forklaringen.