Oliver Sonne vidste ikke, om han kunne leve op til peruansk passion, men nu har han taget den til sig.

Tilbage i juli var Silkeborg på træningslejr i Tønder forud for superligasæsonen. På et af værelserne sov højrebacken Oliver Sonne, men da han vågnede en morgen, var noget anderledes.

Det var væltet ind med notifikationer på de sociale medier i løbet af natten fra peruanere, i en grad han aldrig havde oplevet før. Han kendte godt til sine aner fra Peru via sin mormor og havde hørt om, at han derfor kunne bringes i spil til Perus landshold. Det havde bare ikke været aktuelt.

Forundret fik han sin agent til at undersøge, hvad det hele handlede om. Det viste sig, at Sonne i Peru nu var blevet bragt i spil til nationens landshold. Selv havde han aldrig været i landet på det tidspunkt.

Omvendt var det en spændende mulighed, når nu han alligevel ikke følte, at det danske landshold for alvor var inden for rækkevidde.

I oktober kom så Peru-udtagelsen, men forud var gået et par måneder med en masse eksistentielle tanker. For ud over mormorens aner havde Sonne intet forhold til landet.

- Jeg har haft hele min opvækst i Danmark og har aldrig nogensinde haft noget forhold til Peru, så jeg skulle i første omgang overveje, om jeg overhovedet kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg trak en anden landsholdstrøje over hovedet.

- Og jeg skulle overveje, om jeg kunne se peruanerne i øjnene, for hvem det virkelig betyder alt. Kunne jeg give mig 100 procent for dem? Men det kunne jeg mærke, at jeg ville kunne, fortæller Silkeborg-profilen.

Både i oktober og november blev han udtaget til truppen, men han har endnu sin debut til gode. Til to af de fire kampe var han på bænken, mens han var henvist til tribunen i de to andre.

Han fik med intensiv træning hurtigt lært sig den peruanske nationalsang, men det spanske sprog endnu er under tillæring.

Ved at være med til de to landsholdssamlinger har han allerede fået at mærke, hvad fodbolden betyder på de kanter.

- Specielt fansene lægger rigtig, rigtig meget i det. Og vi er det bedste for nationen, forklarer Sonne.

- Det skal man også udstråle som spiller. At man er villig til at gå lige så langt og endnu længere. Det kræver meget af en, og det er noget andet. Det skal man også lige være klar på.

Allerede i januars transfervindue blev Oliver Sonne nævnt som en spiller, Silkeborg muligvis blev nødt til at slippe til udlandet. Altså, også i klubregi.

Men backen bliver i det midtjyske minimum frem til sommer, hvor holdkammeraterne fortsat må leve med, at de ikke længere bare har en almindelig dansk holdkammerat. Sonne er en smule forandret, mener han selv.

- Det tror jeg også, at folk omkring mig vil sige. Måske er noget af det også lidt påtaget, siger han med skævt smil.

- Men jeg tror, at folk på holdet vil sige, at der også har været en lille ændring, i forhold til hvordan jeg lever mit liv.

Hans interesse for kaffe var der i forvejen, men er øget, og så er der også det med det sydamerikanske temperament.

- Det er nogle af de ting, jeg finder megacharmerende ved den kultur, og som jeg godt kan lide at tage med ind i det her nye liv, fortæller han.

/ritzau/