Noget er helt galt i Chelsea.

Og under finalen i Carabao Cup mod Manchester City endte de interne Chelsea-problemer med at blive udstillet på direkte tv.

I anden omgang af den forlængede spilletid af finalen modtog den spanske Chelsea-målmand Kepa Arrizabalaga behandling på banen.

Chelseas træner, Maurizio Sarri, ville skifte reservekeeper Willy Caballero ind. Men det kom han aldrig.

Kepa Arrizabalaga og David Luiz på banen i en længere diskussion med Maurizio Sarri.
Kepa Arrizabalaga og David Luiz på banen i en længere diskussion med Maurizio Sarri. Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

Kepa Arrizabalaga begyndte at signalere, at han var klar, men alligevel hev Sarri Caballero frem til udskiftning.

Den argentinske keeper lignede en herre, der intet forstod af situationen, og det hjalp heller ikke, da David Luiz måtte ud til sidelinjen og tale med Sarri.

Forvirrigen var total, at Sarri efter længere diskussion med dommer Jonathan Moss endte med at holde Kepa på banen, men det lignede bestemt ikke Sarris ønske. Og så udbrød raseriet.

Den iltre italiener råbte og skreg, bankede ned i sit sæde og var ved at forlade Wembley. Kortvarigt lignede det, at han var blevet bortvist, men det var ikke tilfældet, da Sarri drejede 180 grader ude i spillertunnellen og kom tilbage til de sidste minutter.


Gennem en længere periode har der været rygter om, at Sarri har mistet omklædningsrummet og tilliden hos en del af spillerne, og søndagens billeder fra Wembley gør ikke noget godt for hans situation i Chelsea.

Det hele endte med straffesparkskonkurrence - med Kepa på mål. Og det endte ikke godt for Chelsea og Sarri, da det endte med Manchester City-sejr.

Spørgsmålet er nu, om Sarri er ved at være en færdig mand i Chelsea.

Se hele situationen i toppen af artiklen.

Cabellero troede, han skulle ind. Sarri forlader banen, men kommer tilbage kort efter.
Cabellero troede, han skulle ind. Sarri forlader banen, men kommer tilbage kort efter. Foto: CARL RECINE
Vis mere

Foto: ANDREW COULDRIDGE
Vis mere