Arsenal har store problemer med at vinde fodboldkampe og ligger på en skuffende niendeplads i Premier League.

I første kamp efter corona-pausen gav Manchester City dem en lektion på 3-0, og som om det ikke var nok at skulle rejse sig fra det nederlag, er der i dagens kamp mod Brighton nye problemer for The Gunners.

Målmand Bernd Leno måtte således lade sig udskifte med det, der kan ligne en grim skade i knæet.

Således skreg han i smerte, da han faldt uheldigt ned i første halvleg.

Her går det galt.
Her går det galt. Foto: GARETH FULLER
Vis mere

Se sekvensen øverst i artiklen.

Stillingen er med en time spillet 0-0, så hans afløser Emiliano Martinez har indtil videre klaret opgaven fint, men ikke desto mindre er det en stor bét at skulle undvære Leno, hvis skaden er lige så slem, som det umiddelbart ser ud til.

Efter dagens opgør er der otte kampe tilbage i sæsonen for Arsenal.

Som nu må frygte at skulle undvære sin førstemålmand i den resterende del af det komprimerede program.