Grim skilsmisse: Milliardær løb fra millionregning i Danmark
Milliardæren Robert Platek forlod Sønderjyske i 2022, men skylder ifølge klubben stadig knap fire millioner. Penge, som klubben måske aldrig ser fra den tidligere ejer.

Milliardæren Robert Platek forlod Sønderjyske i 2022, men skylder ifølge klubben stadig knap fire millioner. Penge, som klubben måske aldrig ser fra den tidligere ejer.

Knap fire år efter skilsmissen mellem Superligaens nummer tre og milliardæren Robert Platek er parterne ikke blevet kvit.
Avisen Der Nordschleswiger fortalte, at Sønderjyske havde fremsat et krav på 3,9 mio. kroner mod den amerikanske rigmand, men herefter blev de kun mødt af tavshed. Tvisten består ifølge B.T.s oplysninger i, hvornår klubbens endelige pris skulle opgøres.