Gravesen er overhovedet ikke imponeret: 'Det dårligste hold nogensinde!'
Thomas Gravesen giver ikke meget for den danske sejr over Wales.

Thomas Gravesen giver ikke meget for den danske sejr over Wales.

Danmark vandt søndag aften med 1-0 over Wales – på et iskoldt straffespark af Rasmus Højlund.
Tre vigtige point til Nations League-regnskabet – og nu er danskerne nærmest sikre på at blive topseedet i EM-kvalifikationen.
Der skal dog mere til at imponer Viaplay-ekspert og tidligere Real Madrid-stjerne – Thomas Gravesen.
»De (Wales, red) er det dårligste hold til nogensinde at spille i a-laget i Nations-League,« siger Thomas Gravesen til Viaplay
»Det er ikke en præstation at slå Wales.«
Den tidligere Everton spiller er fortsat stærkt kritisk over for landstræner Brian Riemer. Han mener ikke, at landsholdet er på vej et bedre sted hen.
Danmark har seks point efter fire runder af Nations League-gruppespillet – og indtager dermed en andenplads med to runder igen.
Til november møder danskerne Portugal på udebane – inden det hele afsluttes med en nordisk duel i Parken mod Norge.