Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Rasmus Højlund har gjort det igen.
Endnu en gang har det danske stjerneskud sikret sit hold, Atalanta, sejren i Serie A med et mål kort før slutfløjtet i fredagens brag mod Empoli.
Det så ellers længe ud til, at Atalanta skulle sætte point til i topkampen i den italienske liga.
Men så blev 20-årige Højlund skiftet ind 11 minutter før tid.
Fem minutter før tid sendte han så bolden i nettet til 2-1. Det var Højlunds syvende mål siden årsskiftet.
Det tidligere FCK-talent har taget Atalanta og Italien med storm de seneste måneder.
Så meget, at han flere gange er blevet sat i forbindelse med storklubber som Napoli og Real Madrid.
Den italienske Gazzetta dello Sport-journalist Andrea Elefante har til B.T. beskrevet Højlund som 'en stjerne i svøb'.
Ifølge Gazzetta kan Højlund ende med at blive solgt for over 300 millioner kroner.
Atalanta er nummer seks i Serie A. Joakim Mæhle blev skiftet ind to minutter før tid.
Mandag slutter Højlund sig til det danske landshold.