Hele verden så med, da Norge bjergtog verden til VM.

Ikke bare med deres store resultater, men især deres ro-påfund, som både blev en landeplage og tog kegler hele kloden rundt.

Men det kan være slut nu, mener Martin Ødegaard og Ståle Solbakken, der begge gav den chokerende besked på det norske pressemøde.

»Der er lidt delte meninger, om det er noget, vi skal gøre hver gang, eller at det hørte til under VM. Jeg ved det ikke helt,« sagde Arsenal-superstjernen Ødegaard, der selv var trommeslager ved flere lejligheder.

Landstræneren var mere klar i spyttet. Han regner ikke med mere roning.

»Nej, det tror jeg ikke,« sagde Ståle Solbakken.

Miami fik også roningen at se under VM. Ronald Wittek/EPA/Ritzau Scanpix

»Jeg skal ikke diktere fansene, men for mig hørte det til VM.«

Det endegyldige svar får vi først torsdag, når Danmark møder Norge på Ullevaal i Oslo.

B.T. er på plads i Oslo og dækker opgøret tæt før, under og efter.