Da Åge Hareide onsdag delte sin trup til de kommende landskampe, ventede en stor overraskelse.

For blandt de navne, der altid er med, var der comeback til to, der har været ude i kulden hos nordmanden.

Både Daniel Wass og Riza Durmisi er med, når Danmark om få uger skal spille EM-kvalifikationskampe mod Irland og Georgien, hvilket er noget af en overraskelse.

Daniel Wass spiller til dagligt i Valencia, men han har længe ikke været en del af Åge Hareides landshold.

En sag, der startede i oktober 2016, hvor Daniel Wass meldte fra til landsholdet.

Begrundelsen lød, at han var skadet, men dagen efter spillede han kamp for Celta Vigo. Forvirringen var total, og kritikken haglede nede over Wass, der af landstræneren blandt andet blev anklaget for at mangle loyalitet.

Noget, der blev gentaget, da Wass ikke blev udtaget til VM sidste år.

Og efterfølgende valgte midtbanespilleren at tage bladet fra munden.

Daniel Wass spiller til dagligt i Valencia.
Daniel Wass spiller til dagligt i Valencia. Foto: YURI KOCHETKOV
Vis mere

»Jeg føler, at min aflysning stadig sidder på mig, og det er den, jeg bliver kritiseret for, men det er ikke mig, der har lavet den største fejl. Det er DBU. Jeg meldte ikke fra til kampen på grund af en skade. Jeg meldte fra på grund af personlige årsager. Dem havde jeg fortalt til Åge fire dage før kampen mod Barcelona, og det blev accepteret af Åge, der havde forståelse for det,« fortalte Daniel Wass til B.T.

»Han spurgte mig, hvad vi skulle melde ud, og så blev vi enige om at melde en skade ud. Men så skriver DBU det ud allerede dagen før min kamp mod Barcelona, og så begynder hele balladen, og jeg bliver stemplet som illoyal af hele fodbolddanmark. Det vil jeg selvfølgelig ikke have på mig, for jeg har ikke været andet end loyal, og Åge vidste udmærket godt, at jeg skulle spille Barcelona-kampen,« sagde Wass.

Med Riza Durmisi var historien en lidt anden, for forsvarsspilleren spillede otte ud af ti kvalkampe i gruppespillet på vejen til Rusland, men venstrebacken blev alligevel et af landstræner Åge Hareides ofre i den endelige VM-trup.

Landstræneren satsede på Jens Stryger Larsen og Jonas Knudsen, og efter tre uger satte Riza Durmisi ord på det, han kaldte 'sit livs skuffelse'.

Lazio-spilleren Riza Durmisi er igen blandt Åge Hareides udvalgte.
Lazio-spilleren Riza Durmisi er igen blandt Åge Hareides udvalgte. Foto: MATTEO BAZZI
Vis mere

»Det var og er stadig selvfølgelig en kæmpe mavepuster at få, når jeg føler, at jeg har gjort alt for at komme med, og det egentlig ikke længere lå i mine hænder. Det gør specielt ondt, når jeg har været en del af truppen siden dag et, hvor Åge tog over, men jeg er mere motiveret end nogensinde,« sagde Riza Durmisi til B.T.

»Jeg har fået mere hår på brystet af denne her oplevelse. Det højeste, man som fodboldspiller kan opnå, er nok en VM-slutrunde, og det har jeg så mistet. Så jeg er klar på næsten hvad som helst af modgang, der kan ramme mig,« sagde højrebacken.

Nu er han altså atter en del af landsholdstruppen efter at have været vraget for en tid. Det samme er Daniel Wass, og det ser altså unægteligt ud

Kampene mod Irland og Georgien bliver spillet den 6. og 10. juni. Begge opgør spilles i Telia Parken.