Giganter kommer til Herning: 'Magisk - hiver kanin op af hatten'
De hollandske giganter Ajax møder FC Midtjylland i Herning, men de får kamp til stregen af danskerne, mener ekspert.

De hollandske giganter Ajax møder FC Midtjylland i Herning, men de får kamp til stregen af danskerne, mener ekspert.

FC Midtjylland får testet formen, når et stærkt Ajax-hold møder dem i Herning i Conference League.
FC Midtjylland er et af de fire danske hold, som spiller i europæisk torsdag aften. Ajax er rigtig godt kørende med fire sejre i streg, men mon ikke FC Midtjylland kan give dansk fodbold noget håb i Europa?
»Med deres magiske comeback mod FC Nordsjælland, så må der være enormt god stemning på Mike Tullbergs hold. De er ubesejrede i Superligaen.«
»I sidste sæson viste de, at de kan hive kaninen op af hatten i Europa. Ajax er favoritter, men mon ikke Midtjylland scorer på en dødbold og kriger den hjem?,« siger B.T.s fodboldekspert Jannick Liburd.
Det kræver altså, at FC Midtjylland glemmer sin sidste kamp i Conference League mod Sint-Truiden og kigger mere på deres rigtig flotte comeback mod FC Nordsjælland i weekenden, som kan holde deres momentum oppe.
Selvom der er lidt problemer i Conference League, så gør FC Midtjylland det stadig fantastisk i Superligaen med 9 vundne og 4 uafgjorte.

FC Midtjylland viste sidste år, at de godt kan spille med i Europa på topniveau, selvom de blev slået ud af et stærkt Nottingham Forest-hold i ottendedelsfinalerne af Europa League.
AGF, FC Nordsjælland og FCK er de sidste tre ud af de fire, der spiller torsdag aften, og det kan blive en hård runde set med danske øjne.
»Den kan blive brutal. Det er i hvert fald en runde, hvor vi for alvor får at se, hvor de danske hold står,« siger Liburd.
Her er overblikket:
AGF-Braga - klokken 18:45
FC Midtjylland-Ajax - klokken 18:45
FCK-Iberia 1999 - klokken 21:00
Monaco-FC Nordsjælland - klokken 21:00