Alle måbede, da FC København sidste sommer fulgte op på deres mesterskab ved at købe vidunderbarnet Youssoufa Moukoko.

Nok var det tyske stortalent gået i stå i Dortmund, men han havde både scoret i Bundesligaen, Champions League og været med Tyskland til VM.

Nu er han angiveligt sat til salg, fortæller mediegiganten Sky Sports.

»Youssoufa Moukoko har kontrakt med FC København indtil 2030. Det tidligere vidunderbarn fra Borussia Dortmund føler sig dog utilpas i både klubben og i Danmark. Derfor har den danske topklub nu sat den 21-årige angriber til salg.«

»Moukoko skiftede fra Borussia Dortmund til København for fem millioner euro i sommeren 2025. Findes der en køber inden transferfristen den 1. september?,« skriver de.

Moukoko har spillet 46 kampe og scoret 18 mål, men i denne sæson er det blot blevet til fem kampe uden gevinst.

For nylig lagde han et billede op på Instagram, som han dog hurtigt slettede.

Her stod der blot 'Clown' - altså klovn - på en sort baggrund, men der kom ikke den store forklaring på udgivelsen. 

Flere tolkede det dog som en uprofessionel ytring fra stjernens side.