Den skandaleramte og alkohol-udfordrede engelske fodboldlegende Paul Gascoigne har igen vakt opsigt i England.

For selvom at de engelske borgere - ligesom danskere - på grund af corona-virussen på det kraftigste opfordres til at blive hjemme, dukkede 'Gazza' alligevel onsdag aften op på en bar i Manchester og tog selfies med de tilstedeværende gæster.

Og det på trods af, at den 52-årige landsholdslegende i sidste uge befandt sig i Spanien - det næsthårdest corona-ramte land i Europa.

Han tilbragte flere timer på The White Swan i Swinton i udkanten af Manchester, hvor han hyggede sig med venner og gæster.

Foto: Lindsey Smethills

Pubejer Lindsey Smethilis fik sig lidt af et chok.

»Først troede jeg ikke på, at det var ham. Men så snart jeg hørte hans accent, vidste jeg, at det var ham. Jeg kunne ikke tro det,« siger hun til Daily Mail.

»Jeg mener, at han kom ind med nogle venner til en nat-øl, efter de havde været ude og spise middag. Han blev i et par timer og var så flink.«

Men meget tyder på, at Paul Gascoigne - der har kæmpet med alkoholisme i mange år - ikke tager opfordringen om at blive indendørs særligt alvorligt.

SCOTT HEPPELL

Paul Gascoigne, der engang var én af Englands største fodboldspillere, er i årene efter sit farvel til fodbolden mest kendt for en række skandalesager.

Her begyndte skandalerne nemlig at stå i kø hos den tidligere engelske landsholdsspiller.

Der dukkede blandt andet vedvarende beretninger om et massivt alkoholmisbrug op, og han har flere ophold på diverse afvænningscentre.

De seneste år har også været plaget af historier om overfald på fotografer og en ekskæreste samt en personlig konkurs og en anklage for sexovergreb - som han dog blev frikendt for.