Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Danske Brian Priske er færdig som træner i den belgiske klub Royal Antwerp FC.

B.T. Sport erfarer, at det i aftes blev meldt ud til spillere og stab i den belgiske klub, at den danske træner stopper med øjeblikkelig virkning efter en turbulent sæson.

Allerede 10. maj kunne den belgiske avis Het Niewsblad fortælle, at en fyring var undervejs, men at Priske fik lov til at stå i spidsen for klubben i de resterende tre kampe i sæsonen.

De kampe er nu spillet, og dermed er det slut for danske Priske, der inden skiftet til Antwerp var træner i FC Midtjylland. Priskes stop er nu også meldt ud officielt af Royal Antwerp FC.

Kampen mod Royale Union Saint-Gilloise blev Brian Priskes sidste som Antwerp-træner.
Kampen mod Royale Union Saint-Gilloise blev Brian Priskes sidste som Antwerp-træner. Foto: LAURIE DIEFFEMBACQ
Vis mere

Den tidligere skandaleramte sportsdirektør i Ajax Marc Overmars, som i dag er direktør i Royal Antwerp, har efter sigende forberedt fyringen i god tid. Ifølge den belgiske avis har han en liste klar med potentielle nye trænere, hvoraf mindst én af kandidaterne er et stort navn i Holland. Meget tyder på, at der er tale om Mark van Bommel.

45-årige Priske kom til Antwerp i 2021 og har med en fjerdeplads i den bedste belgiske række, Jupiler Pro League, sikret holdet kvalifikation til Conference League i næste sæson.

I efteråret kvalificerede Priske de ambitiøse belgiere til Europa League-gruppespillet.

I de første tre kampe i mesterskabsspillet blev det til nul mål og kun et enkelt point. Holdet sluttede dog af med en 1-0-sejr i sæsonens sidste kamp ude mod Royale Union Saint­-Gilloise, der har danske Casper Nielsen og Jonas Bager i truppen.