'Fuldstændig imod det': Melvin Kakooza raser mod tiltag
Den danske kendis er slet ikke tilfreds med en særlig udvikling under VM.

Den danske kendis er slet ikke tilfreds med en særlig udvikling under VM.

Der har været voldsom kritik af VM og FIFA.
I forbindelse med slutrunden blev der indført en række omdiskuterede tiltag, og det er slet ikke dem allesammen, som falder i god jord hos Melvin Kakooza.
Komikeren – der også er medejer i førstedivisionsklubben FC Fredericia – er i hvert fald ikke bange for at lange ud efter VM.
»Mange var med på, at hydration breaks gjorde noget for kampen. Jeg er fuldstændig imod det,« siger Melvin Kakooza, der er medvært i ugens afsnit af B.T.s fodboldpodcast, B.T. Fodbold.
Helt specifikt handler det om, at FIFA indførte en treminutters drikkepause i hver halvleg.
»Jeg synes, at mange af de her regler, der blev implementeret i forhold til tidsspild var fine nok. Men at dele fodbolden op i fire halvlege nu, nej!«

Den tidligere fodboldspiller og vært på podcasten, Emil Berggreen, kommer også med sit bud på, hvad der ville være worst case scenario i forhold til VM-slutrunden.
»Skrækscenariet er, hvis der ikke er nogen kvalifikation eller nogen sportslig værdi længere,« lyder det fra B.T.s fodboldekspert om et scenario, hvor alle hold per automatik er med til fodboldfesten.
Du kan lytte til afsnittet herunder, på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast.
Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.