Den midlertidige landstræner Søren Randa-Boldt fik en drømmedebut på trods af en vaklende optakt. Og landsholdskonflikten har været pinefuld.
»Det har på godt københavnsk været pissehamrende irriterende og frustrerende«.
Det var de ord, Søren Randa-Boldt mødte BT med efter tirsdagens kamp mod et svagt Ungarn-hold. For han har haft svære, ja næsten umulige betingelser for at have indflydelse på det hold, der løb på banen på et koldt og drivvådt betonstadion i Györ.
»Jeg har været helt magtesløs, for jeg har overhovedet intet med det (landsholdskonflikten, red.) at gøre. Og jeg har ikke kunnet gøre noget. Jeg har hele tiden håbet på, at de (DBU og Spillerforeningen, red.) ville finde en løsning, indtil dagen før, hvor jeg var begyndt at tvivle voldsomt, må jeg indrømme,« sagde han.
Han var da også klar over, at den overlegne sejr kom i land på en noget billig baggrund. Ungarerne havde ikke meget at skyde med, og der var på ikke rigtigt nogen tvivl om, hvordan kampens resultat ville ende ud.
»Jeg tror, det er heldigt, at det lige præcis er mig, der stod i spidsen. For jeg kender jo spillerne godt fra U19 og U17-tiden, ligesom jeg var med i Holland under EM og optakten. Men det er da godt, at det ikke var en anden træner, for der havde da været lidt udfordringer for den stakkel, havde der været en anden,« uddybede han.
Næste gang Danmark skal i ilden igen, bliver det mod gruppens hårdeste modstander i Sverige. Og der skal konflikten gerne være overstået, for ellers bliver det en svær mission for danskerne.
»Det her går ikke mod Sverige, det kan jeg garantere. De er et klassehold, og der skal man altså have optimale rammer og forberedelsesmuligheder, og det har vi ikke haft den her gang. De må lige steppe op – og det tror jeg nu også, de gør,« sagde han.
Og mens DBU og Spillerforeningen har skiftedes til at stille krav til hinanden, så har Søren Randa-Boldt kun ét krav inden næste landsholdssamling.
»Jeg ønsker mere end 35 minutter med holdet, inden vi skal møde Sverige. Det kan jeg lige så godt sige. Der skal vi være der, og vi kan ikke lave det show, vi har været igennem her. Så får vi en røvfuld, for de er for gode,« forklarer han.
Søren Randa-Boldt har dog også haft tid til at glæde sig over jobbet som landstræner. For ham var det en overraskelse, at ingen af spillerne blev kaldt hjem til deres klubber. Og da han først fik sagt ordentligt velkommen til truppen, havde han en god mavefornemmelse.
»Jeg følte mig overbevist om, at vi kunne levere. I den halve dag, eller hvor lang tid jeg nu havde med dem, synes jeg, at pigerne så klar ud. De ville virkelig det her, og de havde også meget at spille for, med det, de har været igennem. De ville gerne vise, at det (konflikten, red.) var berettiget,« sagde han.
Han fik da også de tre point, han forlangte. Danmark kom godt fra start, og til sidst var der tid til en lille joke, inden han sammen med resten af landsholdet forlod det iskolde stadion i Györ.
»Jeg ved ikke, om der er straffe, men jeg er selvfølgelig rystet over, at Stina ikke tager det, for hun plejer at tage dem alle sammen. Jeg ved ikke, hvad der sker der, men den må jeg lige tage hende,« sagde en glad og lettet Søren Randa-Boldt.
