Den argentinske fodboldtroldmand er ved at være træt af morgenmadsbuffetten på luksushotellet Royal Monceau i Paris, hvor han har boet, siden han i sommer skiftede hjerteklubben FC Barcelona ud med styrtrige Paris Saint-Germain.

For den lille argentiner er nemlig gået på boligjagt. Hustruen Antonella Roccuzzo har ifølge franske RMC Sport besøgt adskillige pompøse villaer de seneste uger – og nu skulle drømmeboligen være udpeget.

Og der er tale om et slot til en værdi på næsten 350.000.000 kroner – intet mindre!

Antonella Roccuzzo skulle i første omgang være blevet smaskforelsket i en herregård, der ligger i det fashionable Neuilly-område. Men da udlejeren hørte, at det var selveste Lionel Messi, der var interesseret, hævede han månedslejen med 100.000 kroner. Og så gik aftalen i vasken.

Foto: Federico Anfitti
Vis mere

Så nu har fru Messi i stedet kastet sin kærlighed på et slot, der tidligere har huset den store franske præsident Charles de Gaulle. Slottet, der ligger i Vésinet, har intet mindre end 30 rum spredt ud over 2.000 kvadratmeter – og der følger blandt andet privat biograf og squashbane med.

Slottet lever op til Antonella Roccuzzos krav – indendørs pool, fitnessrum, overvåget parkering og stor have – og prislappen lyder på 48 millioner euro – godt og vel 350 millioner kroner.

Det burde ikke det store problem for Messi at hive det beløb frem. I Paris er han de næste år sikret en årshyre på 468 millioner – stille og roligt. Og hans formue skulle lyde på over tre milliarder kroner.

Se Sotheby's billeder af luksusslottet herunder: