Det 19-årige stjerneskud Victor Froholdt kan blive årets danske fodboldspiller.
Det skriver Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU) i en pressemeddelelse fredag.
Den unge FC Porto-dynamo er oppe mod landsholds- og midtbanekollegerne Morten Hjulmand og Pierre-Emile Højbjerg, der er de andre nominerede.
De to sidstnævnte var også nominerede sidste år, hvor Hjulmand løb med prisen. Højbjerg vandt for indtil videre eneste gang i 2022.
For Froholdt vil en eventuel kåring vil kulminationen på et kometår.
Han sluttede 2024 som rotationsspiller i FC København og er et år senere profil i FC Porto og i gang med et gennembrud på landsholdet.
Det er spillerne selv, der har nomineret kandidaterne og nu stemmer på, hvem der skal have hæderen.
Torsdag blev tre spillere nomineret på kvindesiden. Her er Real Madrid-backen Sara Holmgaard oppe mod Stine Ballisager og sidstnævntes holdkammerat i Bayern München Pernille Harder.
Harder har vundet prisen otte gange.
/ritzau/
