Det er ikke helt ufarligt at være sikkerhedsvagt til en fodboldkamp.

Det måtte Marco Rapisarda sande, da han forsøgte at holde styr på løjerne i opgøret mellem Torino og Inter i Serie A.

For efter 23 minutter sendte Inter-spilleren Antonio Candreva et frispark afsted, men i stedet for at ramme målet, så hamrede den italienske fodboldspiller bolden direkte ind på den 25-årige vagt.

Sikkerhedsvagten havde vendt hovedet den anden vej for at holde øje med tilskuerne og indså derfor ikke, at bolden var på mod hans lænd i meget høj fart.

Marco Rapisarda, der til dagligt er universitetsstuderende, blev ifølge Sky Sport Italia efterfølgende bragt til hospitalet med rygsmerter.

Læs også: Tilfreds Brøndby-ejer om Rønnow-skifte: 'Jeg er ikke nervøs'

Det viste sig at være en god idé, for senere blev han så opereret for at få stoppet de indre blødninger. I den forbindelse fik den uheldige studerende også fjernet milten.

Som et plaster på såret har både Torino og Inter foræret Marco Rapisarda nogle fodboldtrøjer.

Antonio Candreva og resten af Inter-mandskabet havde i øvrigt ikke den bedste kamp og endte med at tabe 1-0 til hjemmeholdet fra Torino.