Den danske landsholdsspiller Jacob Bruun Larsen har været ud med den helt store pung.

For fremtiden bliver der masser af mulighed for at tage en slapper i hjemlandet for Bruun Larsen og kæresten Philine Roepstorff.

Den danske landsholdskant har således netop erhvervet sig et sommerhus Danmark, så parret fremover kan tage en puster fra tilværelsen i den lille sydtyske flække Hoffenheim, hvor de til daglig slår deres folder.

Af tinglysningen fremgår det således, at Bruun Larsen netop har erhvervet sig en feriebolig i Nordsjælland.

Her oplyses det også, at den danske kantspiller har betalt 11,8 millioner for grunden, der er 1386 kvadratmeter stor.

Philine Roepstorff er kærester med Jacob Bruun Larsen.
Philine Roepstorff er kærester med Jacob Bruun Larsen. Foto: IMAGO/Eibner-Pressefoto/Sascha Walther
Vis mere

Af grunden fylder selve sommerhuset 158 af kvadratmeterne, og der er også rig mulighed for et dyp med kun 900 meter til vandet.

Jacob Bruun Larsen står som eneejer af det næsten 12 millioner kroner dyre sommerhus.

I seneste sæson var Bruun Larsen udlejet til Burnley i den engelske Premier League, men er nu tilbage i Bundesligaen hos Hoffenheim.

I Burnley blev det til syv scoringer i 36 kampe for den danske dribler.

Philine Roepstorff flyttede med Bruun Larsen til Burnley og er nu også rykket med tilbage til Hoffenheim – læs, hvordan de to egentlig endte sammen i artiklen her.

Andre læser også