Fredericia sælger offensivspiller til svensk klub
FC Fredericia siger farvel til 23-årige Eskild Dall, der tager til Kalmar FF i Sverige.

FC Fredericia siger farvel til 23-årige Eskild Dall, der tager til Kalmar FF i Sverige.

Efter godt tre sæsoner i FC Fredericia tager offensivspilleren Eskild Dall til Sverige.
23-årige Dall er solgt til Kalmar FF i den bedste svenske fodboldrække, meddeler Fredericia på sin hjemmeside.
- Han kom til os som en ung spiller med et stort potentiale, og vi har sammen set ham udvikle sig både som spiller og menneske.
- Eskild har haft et ønske om at prøve sig af i nye omgivelser i jagten på mere spilletid, og det får han nu muligheden for, siger rekrutteringschef Oliver Fredsted.
Dall nåede 11 mål i 90 kampe for Fredericia.
RITZAU