Så er det atter engang tid til de sprødeste rygter fra fodboldbranchen.

Bayern München er overbeviste om, at de henter Arsenals Aaron Ramsey på en fri transfer til sommer. (Independent)

Ramsey er ikke en “komplet midtbanespiller”, derfor har The Gunners god grund til at lade ham gå, mener den tidligere Arsenal-spiller Stewart Robson. (Love Sport Radio)

Arsenal og Tottenham er begge interesserede i at hente Manchester United-stopperen Eric Bailly. (Daily Record)

AC Milan vil gerne skrive under med Liverpools brasilianske midtbanespiller Fabinho i januar. (Corriere dello Sport)

Manchester United har igen vist interesse i Atletico Madrids stopper Diego Godin, efter de mislykkedes med et bud på uruguayaneren i sommerens transferdeadline dag. (Mirror)

Den argentinske stjerneangriber Paulo Dybala vil gerne blive i Juventus trods interesse fra Manchester United. (Mirror)

FC Barcelonas administrerende direktør Pep Segura vil ikke udelukke muligheden for, at PSGs brasilianske verdensstjerne Neymar kan vende tilbage til sin gamle klub. (Mundo Deportivo)

Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Everton er i dialog med Manchester United om et potentielt skifte for den argentinske stopper Marcos Rojo. (Metro)

Juventus er blevet tilbudt chancen for at hente Real Madrids costaricanske målmand Keylor Navas. (Corriere di Torino ifølge The Mirror)

Leicester Citys spanske midtbaneprofil Vicente Iborra er varm på et skifte tilbage til sin gamle arbejdsgiver Levante. (Super Deporte)

Newcastle Uniteds engelske angriber Dwight Gayle overvejer et permanent ophold hos Championship-mandskabet West Bromwich efter dennes lejeaftale løber ud til sommer. (Birmingham Mail)

Listen er hentet hos BBC.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com