Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ja, den er velfortjent.

Er der én manager i Premier League, som med god samvittighed kan tage på pub og drikke en stor fadøl, mens sæsonen stadig er i gang, så er det Brentfords danske træner Thomas Frank.

Og det gør han så.

Som du kan se her:

Onsdag blev det nemlig en realitet, at oprykkerklubben er sikker på endnu et år i Premier League, og det er til trods for, at klubben med Thomas Franks egne ord har ligaens dårligste budget. Endda med to runder endnu.

Faktisk er der hele ni point ned til Leeds på den forkerte side af stregen, hvilket fortæller noget om Brentfords sæson.

Fansene er da også vilde med manden, der også stod for den store præstation at rykke Brentford op i Premier League i sidste sæson.

På billedet med Thomas Frank er der stor optur over hans pubtur.

»Elsker det,« skriver flere, mens en anden hylder Thomas Franks måde at være på. Ikke bare lige i det øjeblik, hvor han ligner enhver anden 48-årig mand med sin ven på en bar.

»Han er en normal person, der sender sine børn i samme skole som mig, og som lever i et normalt hus i et normalt kvarter.«

Thomas Frank er nomineret til årets manager i Premier League sammen med Pep Guardiola, Jürgen Klopp, Patrick Vieira og Eddie Howe.

Andre læser også