Den tidligere Borussia Dortmund-angriber Frank Mill er død.
Han blev 67 år.
Det skriver Dortmund på X.
Mill døde som følgerne af et hjerteanfald, han pådrog sig i en taxi tilbage i maj.
Angriberen, der også spillede i blandt andet Gladbach, scorede 123 mål i 386 Bundesliga-kampe.
I 1990 blev han verdensmester, dog uden at spille et minut under den tyske triumf i Italien. Han sagde også siden, at han ikke følte sig som en verdensmester i skyggen af store stjerner som Völler og Klinsmann.
Han debuterede for Dortmund tilbage i 1986 ude mod Bayern München. En debut som han aldrig glemte. Mill fik nemlig i den grad serveret en friløber. Han driblede forbi Bayerns målmand, Pfaff, og skulle bare skubbe bolden over stregen.
Men han ramte kun stolpen.
Det er blevet kendt som det største kiks i Bundesligaens historie.
Siden tog angriberen i den grad revanche, især sammen med makkeren Norbert Dickel med hvem han dannede en farlig frontduo.
Senere blev han så slået af holdet af en ung dansk angriber ved navn Flemming Povlsen.
Frank Mill efterlader sig to børn.
