Frank Arnesens 1986-trøje solgt for svimlende beløb
En fan har gravet dybt for at få fingrene i en original Frank Arnesen trøje fra slutrunden i Mexico.

En fan har gravet dybt for at få fingrene i en original Frank Arnesen trøje fra slutrunden i Mexico.

VM feberen er over os.
Og selvom Danmark ikke deltager, så har én fodboldfan tilsyneladende valgt at købe en del af et af de største kapitler i dansk VM-historie – og været villig til at grave dybt i lommerne for det.
En original kamptrøje båret af Frank Arnesen under Danmarks 1-0-sejr over Skotland under VM i Mexico i 1986 er nemlig blevet solgt for et opsigtsvækkende beløb.
Hammerslaget på den ikoniske rød-hvide trøje med nålestriber og nummer 15 på ryggen lyder på svimlende 4.000 pund, hvilket svarer til 34.600 kroner på hjemmesiden ClassicFootballShirts.

VM-slutrunden i 1986 var den første, som Danmark nogensinde deltog i.
Under turneringen vandt Danmark også mod Vesttyskland, bankede Uruguay 6-1 men led et smerteligt 5-1-nederlag til Spanien i 1/8-finalen.
På klubplan spillede Frank Arnesen i 1986 for den hollandske storklub PSV Eindhoven.
Han nåede at spille 52 kampe for Danmark og score 14 mål.
Er du interesseret i i gamle fodboldtrøjer, så deltag i B.T.s VM-spil, hvor 2.-præmien er en Brian Laudrup-trøje fra 1990.