Forlader danskere: Tårerne afslørede alt
Først var han helt knækket – så delte danskerchefen en kryptisk melding.

Først var han helt knækket – så delte danskerchefen en kryptisk melding.

Scenerne søndag aften gjorde voldsomt indtryk på mange, der så med.
For da det hele gik amok, ændrede Paulo Fonsecas ansigtsudtryk sig drastisk.
Træneren i danskerklubben Lyon brød nemlig sammen kort efter holdets 2-0 sejr. Tårerne fik frit løb, og han blev overvældet af følelser.
Fonseca er nemlig efter alt at dømme snart fortid som chef for Noah Nartey og Mads Bidstrup i Lyon og i stedet på vej til sin hjerteklub Sporting.
Det skriver flere medier om chokexittet, herunder franske L'Équipe.
Selvom han intet har bekræftet selv, så var billederne ikke til at tage fejl af, få minutter inden slutfløjt.

Anfører Corentin Tolisso og en håndfuld spillere, herunder Noah Nartey, spænede ud og fejrede 2-0 scoringen med Fonseca.
Også her fik han røde øje og var tydeligt rørt af øjeblikket.
Efter kampen var meldingerne kryptiske og tvetydige fra den portugisiske chef.
Han forklarede, at det »muligvis« var sidste gang, han sad på pressepodiet i Lyon, og at grunden til, at han blev så rørt i forbindelse med kampen var, »fordi han elsker den gruppe spillere, og de har en meget stærk connexion.«
Da opgøret blev blæst af, brugte han lange, intense minutter på at kramme alle sine spillere og staben i den franske storklub.
Nu er der formentlig kun få timer til, at han forlader Lyon, Noah Nartey og Mads Bidstrup, der lige nu ligger nummer tre i Ligue 1.