London-klubben har bekræftet, at de har forlænget samarbejdet med Mikel.

Parterne har underskrevet en kontrakt til sommeren 2030, oplyser Arsenal. Spanierens tidligere aftale stod til at udløbe efter denne sæson.

Hos The Telegraph fortæller de, at kontrakten har en værdi på 700 mio. kroner.

På Arsenals hjemmeside sætter bestyrelsesformændene Stan og Josh Kroenke ord på nyheden:

»Det har været en utrolig rejse indtil videre, og vi glæder os til det, der venter forude. Sidste sæson var et fantastisk øjeblik i Arsenals historie, hvor vi skabte minder, der vil vare hele livet. Vi er fast besluttet på at skabe mange flere i de kommende år.«

»Vi har et særligt bånd til Mikel. Vi er meget stolte af alt det, vi har opnået, siden han vendte tilbage til klubben i 2019.«

»Han har en dyb forståelse for Arsenals værdier og bærer dem i sit hjerte. Han ved, hvad denne klub betyder for alle, der er forbundet med den, og han er fast besluttet på at bygge videre på alt det, vi har opnået sammen,« lyder det.

44-årige Arteta har været Arsenal-træner siden december 2019, hvor han kom til fra Manchester City.

Mikel Arteta vandt i sidste sæson Premier League-titlen. Han har også vundet FA Cup med The Gunners.

B.T. Fodbold

I dag tager panelet en snak om to intense uger med det danske landshold?. Er Brian Riemer mere eller mindre presset nu? Har vi fået mod på landsholdet igen? Hvem er de store vindere og tabere efter disse fire kampe? Og så runder vi også Superligaen til sidst i udsendelsen. Vært: Lasse Vøge Medvært: Jonas Ryefelt Producere: Frederik Riis-Jacobsen, Emilie Maja Jeppesen og Astrid Trolle Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.