Et opsigtsvækkende trommeforbud, der har ramt flere københavnske divisionsklubber, får nu én fangruppe til at reagere.
Fredag aften skal det klassiske københavnerderby mellem Brønshøj og Frem afvikles på Vanløse Idrætspark.
Og det skulle efter planen have været uden trommer fra de stemningsskabende fans.
Siden sidste år har det nemlig været forbudt at bruge trommer på stadion, efter støj-irriterede naboer til Vanløse Idrætspark henvendte sig til Københavns Kommune.
Det har fået Frem-fangruppe Paulis Rødder til at varsle en protestaktion til fredagens opgør med et stemningsboykot.
'Vi elsker at synge. Vi elsker at tromme. Vi elsker at støtte vores hold og lave larm på tribunen.'
'Men i Københavns Kommune har man besluttet, at trommer åbenbart er et problem,' skriver man på Facebook.
Men mystikken breder sig i forhold til fredagens kamp, da Københavns Kommune overfor Bold afviser, at kampen er ramt af trommepåbuddet, da 'der ikke er udstedt et støjpåbud mod hverken Frem eller Brønshøj.'
I stedet glæder det ifølge kommunen kun Vanløse og FCKs kvinder, der bruger stadion til daglig.
Københavns Kommune gav 6. maj sidste år et påbud om brugen af trommer med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 42.
Et lignende forbud har også ramt Sundby Idrætspark, men det er siden blevet ophævet.
Normalt spiller Brønshøj hjemme i Tingbjerg, men grundet banens stand har man rykket opgøret til Vanløse.
Trommer eller ej.

